Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidlerne - Telefonvæsenets Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
TELEFONVÆSENETS UDVIKLING.
Abonnenterne i Forbindelse med hinanden. Ledningerne ere forsynede med
Lynafledere, men i Tordenvejr kan Telefonen dog ikke benyttes. Hver Morgen
Kl. 9 ringes samtlige Medlemmer eller Abonnenter op, for at man kan
undersøge, om Ledningerne ere i Orden. De benyttede Mikrofoner ere Bell-Blakes,
der tidligere ere omtalte.
Kristiania Telefonforening bestyres af en Direktion paa 3
Medlemmer. Den aarlige Afgift for Medlemmerne af Foreningen er 60 Kroner.
Der er dog ogsaa Adgang til at leje Apparater og Ledninger mod et
Aars-kontingent af 60 Kroner for Linier indtil 1800 Fod med Tillæg for større
Afstande. Er Leje betalt i 15 Aar, bliver Vedkommende Ejer af Apparater
og Ledninger og saaledes Medlem af Foreningen. Der skal være udlagt
omtrent 370 Kilometer Linie, og det hele Anlæg har kostet 60000 Kroner.
Der føres daglig omtrent 1000 Samtaler gjennem Centralstationen. Indretningen
og Apparaterne er iøvrigt ganske som ved Bell Telefonselskabet.
Fotofonen. Graham Bell, dei’ i Aaret 1877 overraskede Verden
med sin Telefon, har i 1880 offentliggjort en videre gaaende, meget interessant
Opfindelse, som maaske vil faa en stor Betydning i Fremtiden. Det er lykkedes
ham at telefonere uden at bruge nogen Ledning, idet han lod Lysstraalen
bringe de udtalte Ord ud i det fjærne. Vedkommende Apparat, der kaldes
Fotofonen, er baseret paa den Egenskab hos Selenet, at dets elektriske Modstand
forandres efter Styrken af den Belysning, for hvilken det udsættes. Selen er
et Metalloid, der blev opdaget af Berzelius i 1817 og regnet blandt de
Stoffer, der ikke kunde lede Elektriciteten. Hi tt or f paa viste imidlertid i
1852, at det i en vis Form — det kan antage tre Tilstandsformer — er
ledende. Naar det opvarmes indtil Nærheden af dets Smeltepunkt, 200° C.
og derefter hurtigt afkøles, er det ikke ledende; det har da en mørkebrun
Farve og et musklet og glasagtigt Brud; Brudets Rande ere ofte tynde nok
til at være gjennemsigtige, og det gjennemfaldende Lys er da smukt rødt.
Hvis man derimod afkøler det langsomt, bliver det krystallinsk, antager
Metalglans og faar en Farve, der ligner Blyets; i denne Tilstand er det ledende.
Selenet har ikke fundet nogen Anvendelse i Tekniken. Willoughby
Smith forsøgte i telegrafiske Øjemed, hvor der skulde være en større Modstand,
at benytte Selen, men han fandt, at det forandrede sig paa mange Maader
og derfor ikke egnede sig til det tilsigtede Øjemed. Grunden til disse
Forandringer er bleven undersøgt af mange Forskere, der iblandt ogsaa af Werner
Siemens, og man har fundet, at Selenets Ledningsevne forandrer sig
proportionalt med Intensiteten af det Lys, hvoraf det paavirkes. Siemens
benyttede denne Egenskab til at konstruere et følsomt Fotometer.
Naar man bringer en Selenplade og en Telefon ind i Strømmen fra et
Batteri og afvexlende i hurtig Følge udsætter og unddrager Selenpladen for
Lysets Paavirkning, vil Modstanden, hver Gang Lyset forstærkes, aftage, hver
Gang det formørkes, voxe. Strømstyrken i Kredsen forandrer sig i omvendt
Forhold af Modstanden, og ved hver Forandring af Strømstyrken, fremkommer
der en Lyd i Telefonen. For nu at lade Lysets Intensitet variere paa en til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
