Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signalvæsen, Redningsvæsen og Hygiejne - Signalvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGNALVÆSEN.
165
i Gang, som frembringer den elektriske Strøm, hvorved et elektrisk Lys
fremkaldes.
Vi have imidlertid paa vor Rejse naaet Fyrtaarnet, og Mørket er faldet
paa, saa vi ret imponeres ved det stærke Skin fra Taarnet. Opsynsmanden
fortæller os først, at hans Fyr har et dobbelt Formaal, dels nøjagtigt at
angive Skibene det rette Farvand, naar dette paa Grund af Klipper,
Sandbanker o. lign, kun er indskrænket til en smal Passage, som nøje maa følges,
hvis man skal undgaa Uheld, dels at give alle mulige Tegn, som,
sammenstillede paa forskjellige Maader, kunne give Skibene Meddelelser af det mest
forskjellige Indhold. Naar vi komme op i Taarnet, faa vi en Forklaring af
Mekanismens enkelte Dele og særligt over det nye, som har mest Interesse
for os. For at kunne iværksætte den nyligt omtalte optiske Telegraferen med
Skibene i Søen har man foran Fyret ud imod Søsiden anbragt et saa kaldet
Persienneapparat; dette er indrettet paa en lignende Maade som Jalousier og
kan selvvirkende afvexlende vise Lyset og dække det. Ude paa Søen kan
Sømanden af de Intervaller, hvori dette sker, kjende bestemte Tegn, som
man en Gang for alle har antaget overens stemmende med Alfabetet, der
bruges ved Morses Telegrafer; ligesom der altsaa ved at trykke tre Gange
hurtigt og en Gang langsomt paa Telegrafapparatets Nøgle paa
Modtagerstationen faas tre Prikker og en Streg paa Papirrullen (. . .—), hvad der
betyder Bogstavet v, saaledes kan det samme Tegn gives den søfarende optisk
ved tre hurtige og et langsomt Blink med Persienneapparatet. Signalerne ere
imidlertid langt simplere. Hvis f. Ex. et Fartøj kommer for langt til højre
af sin Kurs, vil Mandskabet ikke længere kunne se det uforandrede Lys
(eller de regelmæssige Sekundblink), men det kan derimod paa de to Gange
gjentagne Blink, som hidføres af Jalousipladen til højre, erkjende, at Skibet
er veget af til højre for Farvandet. Hvis der derimod viser sig tre Blink,
som stadigt gjentage sig i regelmæssige Intervaller, betyder det, at Fartøjet
har en Afdrift til venstre. Bevægelserne ske ved Hjælp af et Uhrværk, som
kan stilles ind og ud efter Ønske.
De af vore Læsere, som have gjort Følge med os paa vor lille Udflugt,
ville naturligvis let indse, at det kun har været os om at gjøre at faa et lille
Indblik i den Ihærdighed og Iver, hvormed Mennesket paa de forskjellige
Omraader søger at værne om sin Ejendom ved hensigtsmæssige
Foranstaltninger. De maa altsaa ogsaa i Overensstemmelse med den Form, vi have
valgt for denne korte Skizze, ikke heri se andet end et Fingerpeg.
Opfindelserne i dette Øjemed ere alt for talrige til at gaa nærmere ind derpaa.
Der er imidlertid det smukke ved mange af disse, at de, hvor vel de
naturligvis først og fremmest ere fremgaaede af den egoistiske Følelse at værne om sit
eget, dog samtidigt — saaledes Fyrvæsenets Udvikling og de mange
Signalapparater for søfarende, hvorved de kunne korrespondere med Landet —
opstaa af en ædlere Drift, Menneskekjærligheden, og derved bidrage til at
knytte Menneskene til hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>