- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
168

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signalvæsen, Redningsvæsen og Hygiejne - Redningsvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

REDNINGSVÆSEN.

der er sammensat af et Lag Bomuld, fugtet med Glycerin, derpaa et Lag
smaa Stykker Trækul og endelig udad til et Lag smaa Stykker ulæsket Kalk.

En Sammenligning mellem disse tre Grupper, som vi have oplyst ved
Exempler, vil være af almindelig Interesse. Medens den lange Slange i den
første Gruppe volder endel Besvær, og Lufttilførselen kan blive afskaaret ved,
at Slangen hænger i et eller andet Steds eller bliver klemt sammen, tillader
Apparatet, der hører til den anden Gruppe, vist nok en mere fri Bevægelse,
men dets Fyldning med komprimeret Luft er meget omstændelig.

Ved Apparaterne i den tredie Gruppe bliver Luften vel tilstrækkeligt
filtreret, men den bliver ikke afkølet, en Omstændighed, der vanskeliggjør
Benyttelsen meget. Det var derfor en lykkelig Tanke at gaa tilbage til det
simpleste og, som det ogsaa har vist sig ved sammenlignende Forsøg, bedste
Middel, nemlig at benytte en vaad Svamp, som, naar den blot er stor nok,
paa en Gang filtrerer Luften tilsrækkeligt og afkøler den; endvidere kan man
uden at hindres af Svampen baade tale og kalde, hvad der er af væsenlig
Betydning, da man kun vanskeligt eller maaske slet ikke kan se i saadanne
Rum, der ere opfyldte af Røg o. lign. Hvis man vil benytte Lygter under
saadanne Forhold, maa der til disse tilføres frisk Luft lige saa vel som til ved
kommende Persons Lunger, hvad der kan ske gjennem et Rør eller en Slange,
der staar i Forbindelse med Luftsækkene eller Luftbeholderen. I Kulgruber,
hvor de opsamlede brændbare Luftarter jo ofte kræve mange Menneskeliv,
naar de antændes, anvendes, som bekjendt, i Almindelighed Davy’s
Sikkerhedslampe, men da denne trods al Forsigtighed og omhyggelig Pasning kun
yder en relativ Sikkerhed, har G.Körner i Freiberg konstrueret en
Sikkerhedslampe, som skal holde Blandingen af Grubegassen med Luften indenfor
visse Græsser og derved gjøre en Explosion umulig. Dette Apparat beror
paa den Iagttagelse, at Platinsort*) kan kondensere ikke blot Ilt men ogsaa
let Kulbrinte, der er Hovedbestanddelen af den explosive Grubeluft, selv naar
den kun i ringe Mængde indeholdes i den atmosfæriske Luft. Som Følge af
denne Kondensation (Fortætning) frigjøres der Varme, som bevirker en
langsom Forbrænding af Kulbrinten i Luften.

I de Forenede Stater, navnlig i de større Byer findes der en Mængde
særlige Redningsforanstaltninger, der ere indrettede saaledes, at der hurtigt
kan komme Hjælp. Brandvæsenet i New-York plejer saaledes at være
hurtigere færdig til Udrykning end sine europæiske Kolleger; der vindes
derved nogle Minuter, hvad der har meget at sige ved en Ildebrand. Et
Tryk paa Brandmeldingsapparatet telegraferer Anmelderens Nummer og dermed
tillige Stedet, giver Signal i Vagtstuen og befrier Sprøjtehestene for deres
Grime, hvorpaa de af sig selv stille sig foran Sprøjten, medens Forspændingen

*) Platinsort er et meget fint Pulver, som faas ved at koge en Opløsning af Klorplatin,
Pt Cl2, med kulsurt Natron eller Sukker. Derved dannes Klornatrium, medens
metallisk Platin bundfældes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free