- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
171

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signalvæsen, Redningsvæsen og Hygiejne - Redningsvæsen - Hygiejne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HYGIEJNE.

171

vi en Afbildning af et saadant Sprøjteskib. Naar man erindrer, at de store
Handelshuses Lagere og Pakrum, der ofte ere fyldte med brændbare Stoffer,
i Reglen ligge ved Vandet, vil man let kunne indse, at et saadant Skibs
Virksomhed kan have stor Betydning.

For paa den hurtigste Maade at kunne bringe Hjælp og Understøttelse
ved Ulykkestilfælde, som kunne paakomme Folk, der færdes paa Gaderne,
eller for ved Opløb og lignende hurtigst at kunne tilkalde Politiassistance har
man i Chicago oprettet smaa Telefonstationer paa Gaderne i Form af
Skilderhuse (Fig. 126), hvad der har vist sig at være særdeles praktisk i mange
Tilfælde.

Hygiejne (Sundhedslære). 1 vor Tid staar Hygiejnen paa Dagsordenen.
At bevare Sundhed og Helbred med alle de Midler, der staa til Raadighed,
er en Stræben, der gaar gjennem alle de civiliserede Stater, thi Statens
Magt, Storhed og Betydning beror netop paa, at dens Borgere bevare deres
fulde Kraft. Enhver Forbedring af de sanitære Forhold styrker Befolkningen,
forlænger dens Liv og forøger dens Arbejdsdygtighed. Den indvundne Tilvæxt
af Kraft faar sit Udtryk i en forøget Arbejdsydelse, der ikke blot gaar Haand
i Haand med et forøget Velvære for den enkelte men ogsaa for Samfundet i
sin Helhed.

Fysisk Velvære bærer ogsaa i sig Spiren til det moralske Velvære,
Sædeligheden, idet det formindsker Fattigdom, Laster og Forbrydelser men
befordrer Driften til det gode. Det er Statens og Kommunens Opgave at
fremme de offentlige Sundhedsinteresser, at virke hen til, at Indvirkninger,
der ere skadelige for Sundheden, holdes borte og saa vidt muligt fjærnes,
samt at træde til, hvor den enkelte er magtesløs, og hvor det gælder om at
faa Bugt med gjenstridige til bedste for det almene. Jo mere udviklet en
Nation er, desto mere ivrigt bar den ogsaa været betænkt paa at befordre
Folkets Sundhed. Dette kan allerede paavises atvære sketi Oldtiden. Grækerne
øvede Gymnastiken, Romerne anlagde Vandledninger og Bade, hvis Ruiner
endnu den Dag i Dag vække Beundring, Jøderne havde deres diætetiske Love.
I Middelalderen skete der saa godt som intet for at befordre Folkets
Sundhed, men i den nyere og nyeste Tid har der udviklet sig en overordentlig
Virksomhed paa Hygiejnens (Sundhedslærens) Omraade, og Navne som Liebig,
Parkes, Pettenkofer, Nägeli og de mange andre, som have gjort sig fortjente
af dette Anliggende, have faaet en stor Betydning og Anseelse. Gode
Boliger, rent Drikkevand, sunde Fødemidler og ren Luft ere de første Betingelser,
der kræves for at befinde sig vel, og som skulde være overkommelige for
enhver. De hygiejniske Bestræbelsers Hensigt og Maal ere netop ogsaa
rettede her imod. Ogsaa her har Nutidens Associationsaand vist sig
held-bringende, idet der rundt om i Landene findes Selskaber og Foreninger for
Hygiejne, der ved at samle en Mængde Medlemmer og ved Udgivelsen af
Tids- og Lejlighedsskrifter gjøre en god og heldig Propaganda for Udbredelsen
og Adoptionen af Hygiejnens Principer i Befolkningen. I Kjøbenhavn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free