Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fysiske og optiske Instrumenter - De optiske Instrumenter - Spejle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE OPTISKE INSTRUMENTER.
203
Forfalskninger af Næringsmidler, som ere saa uhyggeligt almindelige i
vore Dage,’ opdages ofte ved Hjælp af Spektroskopet, der med forbavsende
Sikkerhed drager saadanne Tilsætninger og deres Karakter frem for Dagens
Lys. Et godt Instrument til disse og lignende Undersøgelser er Professor
Vogels Universal-Spektroskop (Fig. 139), som udmærker sig ved sin Lidenhed
og ved ikke at have nogen Kikkert. Vor Afbildning er i naturlig Størrelse,
Instrumentets Hovedfortrin bestaar i, at det giver to Spektrer over hinanden,
hvoraf det ene hidrører fra Lyskilden, det andet er Absorbtionsspektret.
Instrumentet bestaar af et Rør, der kan trækkes ud og er forsynet
med en Kollimatorlindse, et Prismelegeme af syv Prismer og en Aabning for
Øjet, og det Rør der skal skydes over samme. Dette har paa sin Hovedende
Blikkapslen B med en Spalte, som bliver rettet mod Lyskilden (Lampelys
eller klart Daglys), og gjennem hvilken Lyset gjennem en anden Spalte gaar
hen over Prismet P til Kollimatorlindsen. Det retvinklede Prisme P
reflekterer de Straaler, som komme gjennem Sideaabningerne i den nedre Del
af Spalten. Spejlet, der er anbragt i et Kugleled, bliver stillet saaledes, at
Lysstraalerne fra samme blive kastede igjennem Aabningen O hen paa
Fig. 139. Vogels Universal-Spektroskop.
i
Prismet P. I de fleste Tilfælde benyttes Sollyset til Undersøgelsen af lidet
gjennemsigtige Legemer (Mineralier, Krystaller), og Prøverne holdes da saa
tæt som muligt hen til Spalten i Blikkapslen for at forhindre, at Lyset
kommer ind ved Siden af. Paa Synsfeltet ses der nu to Spektrer;
Absorbtionsspektret, fremkaldt ved de Straaler, som falde hen over Prismet, og neden
under dette Lyskildens Spektrum, som dannes af Straalerne, der komme fra
Spejlet og gaa gjennem O til Prismet P. Det bliver herved muligt at
foretage en Sammenligning mellem de to Spektre, og denne Omstændighed vil
vist nok i høj Grad bidrage til at lette Studiet af Spektralanalysen.
Vi minde her om Solspektret med sine ejendommelige Farver og Linier,
der ere af saa stor Vigtighed for Spektralanalysen og ere bekjendte under
Navn af de »Frauenhoferske Linier«. Vi henvise vore Læsere til Opf. B. III,
25b, hvor disse Linier ere beskrevne og afbildede.
• Spejle. Ogsaa paa Spejlfabrikationens Omraade er der i den sidste
Snes Aar sket store Fremskridt, hvorvel Forandringerne mere ere af æsthetisk
end af egentlig teknisk Beskaffenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>