Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Musikalske Instrumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MUSIKALSKE INSTRUMENTER.
209
Kaps i Dresden og Zachariä i Stuttgart have forsøgt at forstærke
Tonen ved at faa Luftsøjler, der findes i lukkede Celler eller Kanaler, til at
tone med. Zachariä anbringer saadanne Celleværker over og under Strængene;
de enkelte Celler ere afstemte. Kaps omgiver selve Strængkorene med disse
Tonerør af Træ, som efter hans Udsagn ikke behøve at være afstemte og
sandsynligvis skulle virke paa samme Maade som Lydbægeret paa Tungepiber.
Med Hensyn til Bestrængningen er at bemærke, at det Arrangement,
hvorved Strængene krydse hverandre, idet Basstrængene ere spændte over
Diskantstrængene, nu, efter at Steinway har indført det i Europa, har vundet
almindelig Udbredelse og benyttes i alle bedre Fabriker. Man har ogsaa
prøvet dobbelt og flerdobbelt krydsende Strænge, men de mulige Fordele, som
herved opnaas, ere altfor ringe i Forhold til de Ulæmper, der ere en Følge af
en saadan Anbringelse af Strængene.
En Nyhed ved Bestrængningen, som Steinway har indført, er den
saa kaldte Dobbeltmensur, som ligeledes vil kunne forstaas af Fig. 143. Den
bestaar i ogsaa at faa de Dele af Strængen paa den anden Side af de to
Stole til at tone med, medens de ellers ere stumme og med Overlæg afdæmpede;
de skulle da give Overtonen til den tilsvarende Stræng. Det er for længst
bekjendt, at Svingningerne af Strængens Hoveddel ogsaa forplantes ud over
begge Stolene, baade Stemmestokstolen og Resonansbundstolen; men da disse
mindre Dele af Strængene ved det sædvanlige Arrangement i Regelen give en
Tone, der er uharmonisk til Grundtonen, har man afdæmpet dem ved
Indfletning af Tøjstrimler eller lignende. Steinway understøtter nu disse Partier af
Strængene saaledes, at der afgrænses en bestemt (V2, Vs, Va 0. s. v.) Del af
Hovedpartiets Længde; som Følge heraf vil disse Dele svinge i Strængens
Overtone. Der er imidlertid forbunden nogen Vanskelighed med at stemme
et saadant Instrument rent. Den samme Virkning, en Forstærkning af
Overtonerne, har Blüthner i Leipzig søgt at opnaa ved at udspænde ved Siden
af hvert Strængkor endnu to Bistrænge, som med Undtagelse af de sidste
Diskantstrænge ere halvt saa lange som Grundstrængene og stemmes i Oktaver
til disse. I Praxis har det imidlertid vist sig, at disse saa kaldte
Alikvot-toner kunne være urene og stemmes i andre Toner, uden at det har
Indflydelse paa den korresponderende Hovedtone.
Hvad Pianofortets Mekanik angaar, har man forsøgt mange nye
Forandringer. De have navnlig til Hensigt at forbedre, hvad man kalder S pi Ile
-maaden. Det lader imidlertid til, at der endnu ikke er opfundet en bedre
Flygelmekanik end den, Er ard i Paris konstruerede for lang Tid tilbage, og
man tør vel ogsaa antage, at der næppe vil kunne opnaas en bedre
Spille-maade med en anden Mekanik. Den udmærker sig navnlig ved, at en meget
præcis Repetition derved bliver mulig d. v. s., at man gjentagne Gange kan
anslaa den samme Stræng, uden at Tangenten behøver at gaa helt tilbage til
sin oprindelige Stilling. I Opf. B. IH, 497 vil denne Mekanik findes afbildet
og beskrevet saa vel som »den Hornung-Møllerske«, der er en af denne
Fabriks anerkjendte Opfindelser. Fig. 143 viser den Erardske Mekanik i.
Den nyeste Tids Opfindelser. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
