Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Musikalske Instrumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MUSIKALSKE INSTRUMENTER,
213
muligt ved mekaniske Indretninger, men disse Forsøg maa dog nærmest
betragtes som forfejlede.
Blandt Nyheder paa Blæseinstrumenternes Omraade skal blot
nævnes en Kontrafagot af Stritter. Den er i Stedet for af to lange sammensat
af tre korte Rør, der ikke som hidtil ere forbundne ved Metalbuer men ved
Buer af Træ; det er derved blevet kortere og lettere end de tidligere. Det
har et Toneomfang fra Kontra-C til det tostrøgne g og skal give en meget
kraftig og klangfuld Tone.
Orgelbyggeriet har i den seneste Tid taget et glædeligt Opsving.
Spørgsmaalet om, hvilket Ladesystem der burde foretrækkes, har længe staaet
paa Dagsordenen; navnlig havde Kegleladesystemet mange Tilhængere. En
Nyhed àf Betydning her er den ejendommelige, af Rand eb rock indførte
Konstruktion, som han kaldte Hanelade, og som navnlig adskiller sig fra de
tidligere Systemer derved, at der til dette ikke behøves særlige Kanceller og
Rør, og at Vinden træder ind i Piberne direkte fra Vindkassen.
Figg. 144 og 145 vise en saadan Hanelade i Tværsnit. Man ser her
de Pibehuller af de forskjellige Registre, som høre til samme Tangent.
Ventilerne q, som afspærre Vindledningerne p, som føre til Piberne, aabnes ved
Hjælp af smaa drejelige Vinkelstykker l, som af Randebrock kaldes Haner,
og som ere anbragte paa en Stang Æ; denne Stang kan forskydes fra højre
til venstre ved Hjælp af Træksnoren o. De opad vendende Arme af
Vinkelstykkerne l kunne under denne Forskydning kun da træffe paa Ventilklapperne,
naar den [Arm, der hænger nedad, løftes, og dette sker ved Registertrækkene,
som bringe de under Vinkelstykkerne anbragte Registerbroer g i den i Fig. 145
angivne Stilling. Ved Forskydning af Stangen blive saaledes kun de
Ventiler q aabnede, hvis Registertræk ere trukne ud. Dette nye Ladesystem er
allerede benyttet paa nogle Orgeler og skal have vist sig godt. Det
væsentligste ved denne Konstruktion, er imidlertid ikke nyt, idet der allerede
i 1849 er gjort Forsøg med en Lade af en lignende Konstruktion, men
Udførelsen af Ideen er først nu sket i en brugbar Skikkelse. Ogsaa Sonreck
i Køln og Ro se veli i New-York have bygget Lader efter et lignende Princip.
Man benytter endnu stadigt Bælse til at gjøre Vind, idet man ikke har fundet
noget bedre at sætte i Stedet. Man tænker stærkt paa at benytte
Maskinkraft til at drive Bælgene; i Schweiz benyttes der allerede hydrauliske
Motorer, og da der i den senere Tid er fremkommet en Mængde meget
brugbare smaa Motorer (Gas- og Varmluftmaskiner), ville saadanne nok ogsaa
finde Anvendelse ved Orgeler til dette Arbejde.
Ogsaa de pneumatiske og elektriske Trakturer, med hvilke der
fremkommer en overordentlig let Spillemaade, synes at blive accepterede mere og
mere i al Fald til større Orgeler. Da Anvendelsen af Elektriciteten uden al
Tvivl er i hurtig Fremgang, kan man nok spaa den elektriske Traktur en
gunstig Fremtid. Ved de simpleste af disse Trakturer er der til Ventilerne
fastgjort smaa Stykker Jern, der tjene som Anker for en Elektromagnet.
Hertil behøves imidlertid meget kraftige Elektromagneter, og man har derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
