Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
ANVENDELSER AF ELEKTRICITETEN I DEN NYERE TID.
efter den anden for sine Fødder, kan selv Fantasiens dristigste Flugt faa et
positivt Værd. Elektrikerne ville maaske snart følge Hvalfangerne op til
Polaregnene for at samle Elektricitet i Nordlysets Straaler, og snart vil man
maaske kunne kjøbe sig Elektricitet i Butiken for at tage den med hjem og
benytte den i de forskjelligste Øjemed.
Den elektriske Udstilling i Paris i 1881, den i München 1882 og den
i Aar paatænkte i Wien vidne tilstrækkeligt om Betydningen af de Fremskridt,
der ere gjorte paa dette Omraade, og disse Udstillinger have ikke blot
tiltrukket sig Fagmænds men ogsaa det store Publikums Opmærksomhed, hvad
der ikke kan forbavse, naar man betænker, hvilken Omvæltning der er sket
paa Elektricitetens Omraade, siden man har lært praktisk at benytte det
elektro-dynamiske Princip. Elektriciteten, som forhen kun var en ledende
Kraft, er nu traadt ind i Rækken af de tjenende og har mange betydelige
Fortrin frem for de andre Naturkræfter, Mennesket benytter. Den nye
Konkurrent har allerede øvet en betydelig Indflydelse ogsaa i Finansverdenen;
Ejerne af Aktier i Gasværker se i det elektriske Lys en farlig Rival for
Gassen, Dampmaskinefabrikanterne frygte Konkurrencen med de
dynamoelektriske Maskiner o. s. v.
Opfindsomheden er særligt gaaet ud paa at forbedre de Maskiner, man
allerede kjendte (de magneto-elektriske) og udfinde nye (de dynamo-elektriske)
til elektrisk Belysning, til Overførelse af Kraft, o. s. v., medens Telegrafiens
Apparater og Indretninger allerede havde naaet en stor Fuldkommenhed og
kun have faaet en større Udbredelse og mere specielle Forbedringer. De
elektriske Maskiner have i Løbet af faa Aar fundet Anvendelse i tusindvis og
med de bedste Resultater til Fremstilling af elektrisk Lys, til Overførelse af
Kraft, til galvanoplastiske Arbejder o. s. v. Paa dette Sted i dette Værk
ville vi nærmest omtale disse Maskiners Anvendelse til Overførelse af Kraft
(mekanisk Arbejde), idet vi paa et senere Sted skulle omtale deres Anvendelse
til Fremstilling af elektrisk Lys.
Forinden vi gaa over til Betragtningen af de enkelte Maskiner ville vi
med et Par Ord omtale den Inddeling der almindeligst benyttes, idet det dog
skal bemærkes, at denne Inddeling, der er fremkommen paa Grund af den
historiske Udvikling, snart vil forsvinde og give Plads for den naturligere
Inddeling,- der ligeledes skal omtales.
I Følge den historiske Udvikling deler man de elektriske Maskiner i to
Grupper, nemlig: de magneto-elektriske og de dynamo-elektriske. I den
første Art af Maskiner frembringes den elektriske Strøm enten ved
Indvirkningen af en eller flere Staalmagneter eller dog ved Magneter, der have
modtaget deres Magnetisme ved elektriske Strømme, frembragte ved en anden
Maskine. I de dynamo-elektriske Maskiner derimod bestaar den inducerende
Magnet af en blød Jernkærne, der kun, som alt Jern, er i Besiddelse af en
ganske ringe Magnetisme, der imidlertid er tilstrækkelig til at fremkalde en
svag Strøm i en Traadrulle, hvilken Strøm atter tjener til at forstærke
Magneten, da den ledes gjennem den Magneten omgivende Spiral; denne
for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>