Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid - Slutningsbemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
over Niagara Vandfaldets uhyre Kraft og paavist, hvilken Betydning det vilde
have, hvis denne Kraft blev overført til forskjellig Anvendelse ved Hjælp af
Elektricitet. Ligesom Broderen i Berlin saaledes gaar Siemens i London i Spidsen
for den elektriske Propaganda.
Amerikaneren Thomas Alvah Edison (f. 1847) var Søn af fattige
Forældre; allerede som llaarig Dreng var han i Stand til at skaffe sig sit
Underhold som Aviskolportør paa Jernbanerne; to Aar senere fik han Eneret
paa Salg af Aviser paa en hel Jernbanestrækning, og den 13aarige Dreng
redigerede, trykkede og kolporterede en egen Jernbaneavis. For hvad han
sparede sammen, anskaffede han sig Skrifter om Kemi, Elektricitet o. s. v.,
og med Tiden indrettede han sig et lille ambulant kemisk Laboratorium,
som han førte med sig i den ham overladte Vaggon. Efterat der imidlertid
en Gang ved Selvantændelse var gaaet Ild i Vaggonen, opgav han sin
Avisforretning, lærte at telegrafere og fik Ansættelse ved Western Union Company,
hvor den unge Autodidakt meget snart skaffede sig Anerkjendelse ved de
Kundskaber, han møjsommeligt havde erhvervet sig, medens han rastløst arbejdede
og experimenterede videre. Hans første Opfindelse var det saa kaldte
Duplex-apparat, ved Hjælp af hvilket man samtidigt kan befordre to Depecher paa
samme Traad; da han imidlertid ikke havde Raad til at udtage et Patent
herpaa, kom en anden Opfinder ham i Forkjøbet. Heldigere var Edison med
sin anden Opfindelse, Guld- og Fondsindikatoren, et telegrafisk Apparat, der
nu er almindelig udbredt i Amerika, og som under Børstiden telegrafisk
angiver Kurserne med trykte Bogstaver paa Papirstrimler. Det var ved denne
Opfindelse, at hans Navn først blev bekjendt, og nu opgav han sin Stilling
ved Telegrafselskabet for helt at hengive sig til sin Opfinder Virksomhed.
Han anlagde et stort Laboratorium først i New-York og senere i Menlo Park,
og derfra spredte hans Ry sig over hele Verden. Ganske vist kan det ikke
nægtes, at den amerikanske Reklame har baaret ham stærkt frem, at hans
Opfindelser ikke altid have været ganske originale, ligesom at mange af dem
have vist sig at være ubrugelige, men Edison anses desuagtet selv blandt de
første europæiske Fagmænd for en talentfuld og utrættelig Experimentator,
som har gjort sig særlig fortjent ved sine Forbedringer af Telefonen, ved
Opfindelsen af Fonografen (Opf. B. III, 474), den elektriske Pen, hvorved
Breve o. lign, under selve Nedskrivningen blive mangfoldiggjorte,
Elektro-motografen, hvorved der opnaas en vidunderlig Hurtighed i at telegrafere ad
elektrokemisk Vej uden Elektromagnet o. s. v., o. s. v.
Der er nu til Dags allerede saa mange forskjellige elektriske Apparater
i Anvendelse, at det vilde falde vanskeligt at opregne dem alle. Vi have
allerede tidligere omtalt Brandtelegrafen, der af sig selv melder, naar der
i et eller andet Rum fremkommer en Varme, som overgaar den normale;
endvidere det Arrangement ved Brandvæsenet i New-York, hvorved Hestene
paa Brandstationen slaas løse samtidigt med Anmeldelsen af Ildebranden,
saaledes at Sprøjten et Minut efter kan være paa Vej til Brandstedet. Ikke
saa sjældent staar i New-York et Forretningslokale i Forbindelse med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>