Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kraftmaskiner - Dampkjedler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
DAMPKJEDLER.
Kjøbet; hvor ofte kan man ikke læse om, hvorledes det fordum blev kaldet
Energi og Mod, som nu til Dags er blevet en tvingende Nødvendighed.
Medens det blev regnet vore Forfædre til Fortjeneste, naar de gik over fra
Haandarbejde til Maskindrift, er det nu kun en simpel Pligt, endog i det tæt
befolkede Europa; hvor meget mere da ikke i de Forenede Stater, hvor de
faa Hænder skulle udrette saa meget. Ret betegnende var det, at der paa
Udstillingen i Philadelphia i Fronten af Maskinhallen var anbragt den
kæmpemæssige Corlissmaskine, som drev alle de andre udstillede Maskiner; det var
ogsaa en Amerikaner Tyson, som opfandt en Miniaturdampmaskine til
Husbrug; og mellem begge disse Extremer findes saa alle de Tusinder og atter
Tusinder af Kraftmaskiner af forskjellig Skikkelse, hvoraf vi i det følgende
skulle omtale de vigtigste.
Dampkjedler. Dampkjedlen er en Beholder, hvori Vand opvarmes
og forvandles til Damp. Den anses desto fuldkomnere, jo mindre Brændsel
den kræver til i en vis Tid at frembringe en bestemt Mængde Damp med den
størst mulige Sikkerhed for Explosion afKjedelen. Man bedømmer i Almindelighed
en Dampmaskine i økonomisk Henseende efter, hvor meget Kul Dampkjedelen
bruger for hver Hests Kraft, og denne Maade at beregne paa er ogsaa fuldstændig
berettiget, naar der under Navnet Dampmaskine tillige forstaas det hele
Dampmaskineanlæg. I Almindelighed er imidlertid Dampkjedelens Forbrug af Kul
proportionalt med Dampmaskinens Forbrug af Damp, og da dette sidste bevæger
sig inden for meget vide Grænser, alt efter Maskinens Godhed, er det klart,
at Kulforbruget ved en ellers rationel Konstruktion af Kjedelen ikke saa
meget afhænger af dennes Godhed og Fyringen som af en forstandig Ordning
af Maskinen. Naar der opfindes nye Kjedelkonstruktioner, lægger man
derfor ogsaa langt mindre Vægt paa en noget større Udbytning af
Brændselsmaterialet end paa at tilvejebringe en større Sikkerhed ved Driften, det vil
sige, man søger at undgaa Faren for en Kjedelexplosion. For at skaffe en
stærk Kjedel, maa man frem for alt have et Materiale, der er i Stand til at
gjøre tilstrækkelig Modstand, og Smedejernet har da ogsaa fortrængt alle
andre Materialer; efter at Staalet nu for nyligt er bleven indført, kan man
vel næppe vente noget yderligere Fremskridt i Anvendelsen af et endnu
stærkere Materiale; alle Anstrængelser ville snarere blive rettede paa at
forøge dets Modstandsevne ved den ydre Form og ved Fordeling af Materialet,
saaledes som det jo ogsaa tilstræbes i Konstruktionerne af Rørkjedelen og
den saa kaldte »Inexplosible«.
Paa Dampmaskiner i Land er det mindst vanskeligt at fremstille en
Dampkjedel, som opfylder alle hine Betingelser, da man har tilstrækkelig
Plads, kan anvende Indretninger til Benyttelse af billige Brændselsmaterialer
og er i Stand til at kunne lade Fødevandet komme ind i Kjedelen i en
allerede stærkt opvarmet Tilstand. Betydeligt vanskeligere stiller Sagen
sig ved Skibskjedeler, hvor den indskrænkede Plads ikke alene forbyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
