Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubebygning, Opberedning og Hyttevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRUBEBYGNING, OPBEREDNING OG HYTTEVÆSEN.
317
en Del Mejsler, som under Drejningen tage Kullet ud og frembringe en
»Skram« i Laget.
For at faa Saven til at rykke frem, efter Haanden som Kullet tages
bort, findes der paa Apparatet følgende Mekanisme: Paa Svinghjulet ere
Stifter befæstede, som sætte et bagved dette liggende Kronhjul i Bevægelse;
dette sidste sidder paa en Axe, som har Skruegænger og følgelig bevirker en
Fremadskruen af Savlejet ind i Kullaget, naar Maskinen arbejder.
Denne Maskine udmærker sig ved at være simpel, er let at transportere
og trænger sjældent til Reparation; den har derfor hurtigt fundet Udbredelse
i Kul- og Saltværker. Hvis der ikke benyttes Haandkraft til at drive
Skram-maskiner, har man navnlig anvendt komprimeret Luft, idet denne besidder
den store Fordel efter udført Arbejde at skaffe frisk Luft til Veje i de
snævre Gange og frembringe en kraftig Ventilation.
Til Fremstilling af den komprimerede
Luft betjener man sig af store Luftpumper,
saaledes som de brugtes ved de store
Tunnel-gjennemboringer gjennem Mont-Cenis og
St. Gotthard. Luftens Tilledning til
Maskinerne, der staa nede i Jorden, sker
gjennem Gasrør og Hampeslanger, der
ofte have en Længde af mange Hundrede Fod.
De uhyre Mængder af bedste Slags
Tømmer, som Grubebygningen sluger til
Forbygning af Stoller og Schakter, fremkaldte
Nødvendigheden af at erstatte Træet med et
andet, lige saa varigt og mere stabilt
Materiale. Det gik her lige som ved
Jernbanebygningen, da det gjaldt om at
remplacere Egesvellerne med andre Midler, at
somheden paa Smedejern og Staal. Endnu har man ganske vist ikke fundet
Midler til at bevare Jernet mod Indvirkninger af det som oftest sure Grube
-vand, men man haaber, at det vil ske, hvad der vil gavne med Hensyn til
Bevarelsen af Skovene, give Bjergværksdriften et fastere og i Længden
billigere Forbygningsmateriale og endeligt skaffe Jernindustrien et nyt
Afsæt-ningsomraade.
Navnlig i Tyskland er Grubeforbygning af Jern meget anvendt; der
benyttes hertil Profiljern af de forskjelligste Former. Fig. 238 viser f. Ex.
en Stolle i en meget skør Klippemasse, der har et elliptisk Tværsnit, og som
i Stedet for med Træfortømring er forsynet med ovale Rammer af I-formede
Jern. De bestaa af to Dele, der ere forbundne med hinanden ved Lasker.
Mellemrummene mellem de enkelte Rammer ere overdækkede med Planker,
oipkring hvilke der er stoppet Sten.
Smede- og Støbejern bliver paa lignende Maade anvendt til Forbygning
af Schakter, og vi komme her til et Punkt, hvor vor Tids Teknik har fejret
Fig. 238. Grubeforbygning af Jern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
