Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubebygning, Opberedning og Hyttevæsen - Opberedning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
.OPBEREDNING.
at kun Ertsstumper af en aldeles bestemt Størrelse kunne gaa igjennem
Hullerne, medens de sværere blive væltede langs ad Cylinderen hen imod
Udgangen. I Tegningen har J de største Huller J" de mindre. Man faar derefter
altsaa Korn af tre Størrelser. De største ere de Ertsstykker, som ikke falde
igjennem J; de komme ud paa det roterende Bord K og blive her ved
Haandskejdning skilte i holdigt og ikke holdigt Erts. De Korn, som ikke
kunne passere Hullerne i Cylinderen J’, falde igjennem en Rende, der findes
til venstre paa Maskinen, medens de fineste Korn samle sig i den Rende,
der paa Afbildningen ses fortil. Tromlerne N og O tjene til at skille det
tilbage bievne, værdiløse Slam fra det Erts, der er revet med, for at intet
skal gaa til Spilde. Samtlige Tromler drives ved Remskiven B fra et
Lokomobil, medens Vaskevandet strømmer til ved A; som allerede bemærket
og som det ogsaa kan ses af Tegningen, kan hele Apparatet kjøres, hvad der
er temmelig nødvendigt, da Stedet for Udvaskningen ofte skal forandres.
De hidtil omtalte Apparater tjene alle blot til at foretage mekaniske
Forandringer med Ertserne; de, som beskrives i det følgende, skulle
desuden udøve en kemisk Virkning paa dem.
Rostningen eller Brændingen, paa hvis Nytte ved Forarbejdelsen af
Ertserne man stedse lærer mere og mere at sætte Pris, har det Formaal at give
faste Ertser en løsere Konsistens for ved den derved frembragte Porøsitet at
gjøre dem mere modtagelige for Gassernes Indvirkning under Smelteprocesserne,
eller ogsaa for derved at forandre Ertsets kemiske Sammensætning.
De forskjellige Konstruktioner af Ovne bero paa Ertsernes Natur;
Pladsen tillader dog kun en ganske overfladisk Betragtning af Udviklingen
paa dette Omraade.
For Jernmalmens Vedkommende er man vedblevet at anvende
Schakt-ovnene; kun gav man dem ganske andre Dimensioner; saaledes har en
Schakt-rostovn, der er konstrueret paa Cleveland Jernværkerne i England en Højde af
39 Fod og et Lumen af 21. Den har et selvvirkende Giktningsapparat,
d. v. s. en Indretning, som tjener til at bevirke en jævn Paafyldning af
Malmet, og ved Grunden en simpel, men sindrig Indretning til at fjærne den
rostede Malm. Man blæser Vanddamp ind i Rostovnene for lettere at
dekomponere de Svovlmetaller, som forurense Malmene; Indblæsning af Luft tjener
til at forhøje Temperaturen, naar Malmene ere tungt smeltelige.
Til Rostning af Kobber-, Bly- o. lign. Malme benytter man
Flammeovne; til støvformede Malme, f. Ex. ved Indvinding af Kobber, bygger man
Ovne, hvor Rostgodset falder oppe fra Ovnen ned paa Broer, der ligne
Riststænger, og samles her, indtil det fortrænges af frisk Materiale, der stadigt
kommer ovenfra, og falder fra Trin til Trin, indtil det naar Ovnens Bund;
den Varme, der frembringes ved Forbrændingen af Malmets Svovl, tjener til
Vedligeholdelsen af Rostningstemperaturen.
Ved atter andre Indretninger trille Malmene i en snæver Schakt fra
et Skraaplan over paa et andet, beskrive paa denne Maade Zigzaglinier og
frembyde saaledes stedse en ny Overflade for de brændende Gasser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
