Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubebygning, Opberedning og Hyttevæsen - Hyttevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HYTTEVÆSEN.
339
men at dets’ Temperatur blev end yderligere forhøjet. Den saaledes dannede
Kiselsyre forbandt sig strax efter sin Dannelse med de tilstedeværende Baser,
Jernets og Manganets Metalilter, og dannede en Slagge. Basernes Mængde
var imidlertid som oftest større, og Følgen deraf var, at den manglende
Kiselsyre blev tagen fra Ovnsfoderet (Udmuringen) for at danne Jernets og
Manganets kiselsure Salte. Ganske vist var der i Metalbadet Fosforsyre til
Stede, dannet af iltet Fosfor, som kunde have indgaaet Forbindelse med
Metalilterne, men selv om denne Syre virkelig en Gang havde faaet dannet
et Salt, blev den strax igjen uddreven af den langt stærkere Kiselsyre, blev
reduceret og gik som Fosfor tilbage til Metallet. Dette var Grunden til, at
hele den samme Mængde Fosfor, som havde været til Stede ved Processens
Begyndelse, ogsaa fandtes ved dens Ende i Metallet. Følgen heraf var
imidlertid den, at man for det meste kun kunde anvende engelske, fosforfattige
Rujernsorter til Bessemerprocessen. Vel lød der Stemmer, som, hvor vel de
ikke ligefrem forlangte, at den kiselsure Udmuring skulde fjærnes, dog foreslog
at kombinere Bessemerfremgangsmaaden med andre Processer, hvorved der
skulde forhindres, at Fosforsyren, som paa et vist Punkt i Processen delvis
er opløst i Slaggen, gik tilbage til Metalbadet, men de blev dels upaaagtede,
dels var Forslagene uudførlige af økonomiske Grunde.
Andre havde en Slags Følelse af, at man maatte kunne komme til Maalet
ved at ombytte den kiselsure Ovnfodring med en basisk, men Spørgsmaalet
blev stadigt, hvorledes det skulde ske.
De engelske Kemikere Thomas og Gilchrist var saa heldige at
løse Spørgsmaalet. De sagde sig selv, at naar der i Jernbadet ikke var
nogen anden Syre end Fosforsyre til Stede til at binde Metalilterne, maatte
denne gaa i Forbindelse med dem og gaa til Slaggen. Forsøg i det smaa
godtgjorde Rigtigheden. Det gjaldt kun om at faa et Ovnfoder (en Udmuring
af Korfvertoren), som kunde modstaa den store Hede og ikke indeholdt Syrer
men derimod Baser. Man fandt Materialet dertil i den bekjendte Bjergart
Dolomit, en Blanding af kulsur Kalk og kulsur Magnesia.
Dolomit Teglsten til Foder fremstilles af fint malet Dolomit og, især
naar denne er særdeles ren, ..tilblandet Sand og Ler. Massen fugtes
med Vand, og Stenene formes eller presses. De tørrede Sten blive nu, og
heri ligger det vigtigste ved hele Fremgangsmaaden, brændte i flere Dage i
Træk ved den højst mulige Temperatur, den mest intensive Hvidglødhede.
Stenene svinde derved omtrent 25°/o i Længden, hvad der omtrent svarer til
57°/o i Rumudstrækning. Flere Værker tilberede selv deres Sten, der til
Beskyttelse mod Luftens Fugtighed ofte dyppes i Stenkulstjære, naar de ere brændte.
Stenene, man paa denne Maade har faaet, ere meget faste, klinge
ligesom Porcellæn og have en mørk sortegraa Farve. Med dem bliver nu
Konverteren udmuret, og ved dette basiske Ovnfoder samt ved Tilsætning af Kalk
under Processen opnaas den ønskede basiske Slagge. Denne Tilsætning
sker med 15 indtil endog 2O°/o brændt Kalk, hvad der volder en betydelig
Bekostning. Værket maa have sin egen Kalkovn. Ved Slutningen af Processen,
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
