Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubebygning, Opberedning og Hyttevæsen - Hyttevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
HYTTEVÆSEN.
Udfældning af Sølv og Kobber af deres Opløsninger i det store ved Hjælp af
den elektriske Strøm.
Ved Siden af Metallerne, Bly, Kobber, Sølv, Tin, Zink o. s. v. har
der med Bessemerprocessen udviklet sig en Fremstilling af nogle
Metallegeringer, som benyttes ved denne. Det er Forbindelser af Jern med
Mangan, Silicium og Fosfor.
Da der nemlig under Blæsningen af Rujern i Konvertoren ved
Slutningen af Processen viste sig et Overskud af Ilt i det flydende Jernbad, der
under visse Forhold leverede et sprødt Produkt, søgte man at binde Ilten ikke
til Jern men til et andet Metal og derpaa lede det til Slaggen. I Begyndelsen
anvendte man hertil Spejljern, et Rujern med indtil 5% Mangan; men da
man herved tilførte Bessemerproduktet skadelige Substanser, der indeholdtes
deri, navnlig Svovl, koncentrerede man Manganindholdet i Jern til 80 à 9O°/o.
Denne Legering, der kaldes Ferromangan, fremstilles i Terre noire i
Frankrig i Digler ligesom Støbestaal, i Phønixhütte ved Ruhrort derimod i selve
Højovnen. Det besidder den store Fordel, at man kun behøver at tilsætte
en ringe Mængde af det under Bessemerprocessen for at fjærne den
overskydende Ilt af Jernet. Paa lignende Maade virker Ferrosilicium. Ferrofosfor
kommer til Anvendelse under Thomas-Gilchrist-Processen.
Førend vi slutte Afsnittet om Hyttevæsenet, ville vi endnu henlede
Læsernes Opmærksomhed paa Inddelingen af Jernarterne.
Tidligere kaldte man Jern med 0,i — O,6°/o Kulstof »Smedejern«,
Jern med 0,6 — 2,3% »Staal«, fordi det kunde hærdes, og Jern med
2,3 — 5% Kulstof »Støbejern«, fordi det kunde smeltes og støbes. Da man
imidlertid i Midten af dette Aarhundrede ved Puddling fik et Jern, der stod
midt imellem »Jern« og »Staal«, begyndte Inddelingen at blive ubrugelig, og
Sagens Stilling blev endnu mere forvirret, da Bessemerprocessen kom op.
For nu at klare denne Uvished om, hvorvidt der kunde gives et Jern
Navnet »Jern«, »Staal« eller »Ru-« resp. »Støbejern«, traadte de mest
be-kjendte Metallurger og Teknikere sammen under Verdensudstillingen i
Phila-delphia og foreslog følgende Skema:
Kulstofholdigt Jern.
____________________________________I____________________________________
Smedeligt og tungt smelteligt. I. Smedeligt Jern. 1 Letsmelteligt og ikke smedeligt. II. Rujern.
Ikke hærdeligt: Smedejern hærdeligt: Staal
indvundet i flydende
Tilstand: indvundet i ikke flydende Tilstand: indvundet i flydende
Tilstand: indvundet i ikke flydende Tilstand: med Grafit: med amorf Kulstof:
[-F.ussmede-jern-]
{+F.ussmede- jern+} eller
kortere Flusjern. Svejssmedejern eller
kortere Svejsjern. Flus-staal. S vej s
-staal. Graat
Rujern. Hvidt
Rujern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
