Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne paa Jordens Overflade - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
347
Landmændene begynde nu mere og mere at anstille omhyggelige
Undersøgelser af Jordbundens geologiske Ejendommeligheder og dens Indflydelse
paa Kulturplanterne; de anlægge sig Samlinger af deres forskjellige Slags Jord
og anstille Prøver paa deres Udbytte; de experimentere saaledes i det smaa
netop, som Mønsteravlingerne gjøre det i det store. Ligeledes prøves Jordens
Produktionsevne, om den er skikket til Avling af mere indbringende Produkter,
for at faa det størst mulige Udbytte ud af det mindst mulige Areal. Herved
kunne naturligvis ikke undgaas væsentlige Omvæltninger, og Landbruget
kommer derved ofte i et direkte Afhængighedsforhold til Industrien. De
talrige Anlæg af Roesukkerfabriker, hvilken Industri nu ogsaa har vundet
almindelig Indgang i Danmark og Sverig, have saaledes ofte foranlediget, at
Landmændene i Nabolaget udelukkende dyrke Sukkerroer, og da en Mængde
saa-danne Fabriker gik Fallit i Halvfjerdserne, droges mange Landmænd med. Vi
skulle senere komme tilbage til denne Dyrkning.
I den almindelige Udbredelse af Landbrugsmaskiner vil man finde en
meget væsentlig Grund til, at Afgrøden nu ogsaa i Europa er langt større og
af en bedre Beskaffenhed; vi kunne give et Exempel herpaa fra Ungarn, hvis
store Herregaarde med deres uhyre Kornavl for en Snes Aar siden næsten
udelukkende vare henviste til at høste med Haandkraft; foruden fremmede
Høstfolk benyttedes ogsaa Bønderne, der stod i et halvt Afhængighedsforhold
til Godsejeren. I de Aar, hvor Høsten var rigelig, plejede da Bonden først
at indhøste sit eget Korn, førend han var til Godsbesidderens Tjeneste. Ofte
blev saa den bedste Høsttid forsømt, og der var heller ikke Kræfter nok til
alle de forskjellige Høstarbejder. Kornet blev ofte lagt paa Marken og
tærsket paa en meget primitiv Maade, nemlig ved at trædes ud af Heste.
Udbyttet blev daarligt baade kvantitativt, idet mange Ax blev i Straaet uden at
være udtærskede, og kvalitativt, fordi Kornet blev forurenet ved Jord og Stene.
Om ogsaa Vejret vedblev at være gunstigt for Høsten, blev dog af Mangel paa
Arbejdskraft x/s — U4 af Afgrøden liggende paa Marken og fordærvedes. Nu
har man Mejemaskiner, Negbindings- og Tærskemaskiner, de sidste drevne ved
Damp; Lokomobilet anbringes paa Marken (Fig. 262) og sættes i Forbindelse
med Tærskemaskinen, og denne skal nok tage hvert Korn med, saa at intet
spildes. Medens det rene Korn automatisk fyldes i Sække, der staa beredte,
bliver Halmen, som det ses tilhøjre paa vort Billede, af Maskinen selv
befordret op i en Stak paa selve Marken; der behøves altsaa ikke mere de
store Lader, som forhen vare nødvendige, naar Kornet blev tærsket i
Avls-gaarden. (En lignende Maskine er afbildet i Opf. B. IV, 323.)
Paa denne Maade bliver det muligt for den store Jordegodsejer at
kunne benytte den gunstige Høsttid uden at være afhængig af lejede Folk eller
Smaabønderne paa Godset, at kunne faa hele Høsten ind, bringe sin Vare til
Torvs lige saa hurtigt som de smaa Jordbrugere og at levere rent Korn, der
er frit for alle Tilblandinger. Hertil kommer endvidere, at de stadigt voxende
Jernbaneforbindelser gjøre en hurtig Forsendelse mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
