Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne paa Jordens Overflade - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
vis Brøkdel af Bruttoproduktionen til Ejeren. Dette Andelssystem findes
navnlig i Sydstaterne.
Som Følge af den ivrige Stræben efter at faa det mest mulige ud af
Jorden vandre Avlsprodukterne ogsaa stadigt Nord paa og blive
akklimatiserede saa vidt gjørligt. Fra Japan er Sojabønnen kommet og dyrkes nu
allerede i enkelte Egne af Østrig og Tyskland; den giver et langt rigere Udbytte
end de almindelige Sorter Bønner. Fra Algier har man ført en Art Nælde
til Frankrig, hvor den skal konkurrere med Hørren. Aspargesbønner,
Sukkerærter og Jordbær trives nu under den 70de Bredegrad i Haverne i Tromsø,
og Kartofler kunne endnu lykkes helt oppe ved Nordkap. Om ogsaa
Kornavlen ikke vil lønne sig i Polaregnene med Undtagelse af nogle enkelte
begunstigede Strækninger, saa have dog Indvandrere oppløjet store Hedestrækninger,
fordrevet Lyngen ved Gødning med Fiskeaffald og derved frembragt saftige
grønne Enge ved Ishavets Kyster.
Ganske vist varer det en rum Tid, førend der skabes gunstige
Betingelser for Græs- og Kornavl i en Egn med strenge klimatiske Forhold og
ejendommelig Jordbund, men lidt efter lidt kommer det dog. Det gaar jo lige
saadan med Akklimatiseringen af vore Husdyr i Polaregnene. Ligesom de ny
indvandrede Mennesker blive ogsaa Dyrene Pionerer for deres Efterkommere. Den
første Hest, der kom til Lapland, forefandt ingen andre Veje end de tilfrosne
Elve; den stærke Kulde gjorde, at Dyret fra at have været korthaaret blev
langhaaret og loddent; Mangel paa Vand tvinger det til at æde Sne, Mangel
paa Stald til at udfægte Kampen med den stærke Kulde, Mangel paa Hø til
at æde Tang, Alger, Rensdyrmos o. s. v. Det sparsomme Hornkvæg fodres
med Tang og Fiskehoveder og giver en trannet Mælk; Svinekjødet, navnlig
Fedtet, saa vel som Gaasekjødet har en Transmag, fordi Næringen næsten
udelukkende bestaar af Søalger og Tang, hvortil saa som en Delikatesse
kommer Fiskehoveder. Til Mangelen paa god Føde kommer ogsaa fjendtlige
Stemninger mellem Dyrene indbyrdes. Lige som Laplænderen hader- den
Indvandrede, som ødelægger ham Græsgangene for hans Rensdyr, saaledes forsmaar
Hornkvæget Græsning paa Steder, hvor Rensdyret har været. Det varer
saaledes ved et Par Generationer igjennem, men den haardnakkede og sejge Kamp
er da ogsaa forbi; Vindskibeligheden har opdyrket og indhegnet store
Strækninger, som ere bievne forbedrede ved Gødning med Husdyrenes Møg, Udbyttet
forøges, Føden nærmer sig mere den, der haves paa tempererede Bredegrader,
og samtidigt hermed blive ogsaa Livsbetingelserne bedre for Husdyrene i den
kolde Zone.
Men ligesom Menneskene stadigt blive mindre opad mod Polen — i
Lapland f. Ex. er saaledes Værnepligten bortfalden, fordi ingen udskreven i
flere Aar har naaet Normalmaalet — saaledes gaar det ogsaa med Dyrene.
Smaa Heste, smaat Hornkvæg, smaa Svin og Geder, smaa Gæs og Høns saa
vel som smaa Kartofler og kort stænglede Planter. Imidlertid kan der ofte findes
de samme Kræfter i en lille Organisme som i en stor, hvorom man kan overbevise sig
ved at betragte Alpeplanter, hvis Frø af Bækkene bringes ned i Dalene, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
