- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
366

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vandet og dets Skatte.

Indledning. — Indvinding af Havsalt. — Høst af Tang. [— Kunstig Fiskeavl. — Kunstig
Østersavl. — Fiskefangst. — Nordiske Fiskerier. — Indvinding af Is og Apparater dertil. —
Slutningsbemærkninger.

V andet er det mest indflydelsesrige Element, det, som Mennesket
mindst er Herre over, men som han har mest nødigt. Vandet bærer vore
Skibe og gjør Tjeneste som en billig Færdselsvej; men saa smuk som en Sejlads
over Havet er i stille Vejr, saa grufuld kan den være, naar det kæmpestore
Dampskib i en frygtelig Storm tumles om af de taarnhøje Bølger. Vandet
driver vore Møller, men det kan ogsaa ødelægge dem; det vander vore Marker,
men det kan ogsaa oversvømme dem. For Ilden kan man flygte men sjældent
for de brusende Vandmasser; lad Stormen hyle nok saa stærkt, rase nok saa
slemt i Land, Mennesket ræddes langt fra i den Grad, som naar Bølgerne
ude paa Oceanet tage Livtag med hinanden og kæmpe om Prisen, Skibets
Forlis og de kække Sømænds Liv. Imidlertid kunne Frygt og Mod,
Ængstelse for Fare og Energi rummes i det samme Menneskebryst; lykkes det end
ikke Mennesket fuldstændigt at gjøre sig til Herre over det vaade Element,
saa har han dog i fuldt Maal og paa mangehaande Maader forstaaet at
benytte det.

I den nyeste Tid er ogsaa vor Kundskab til Vandet og Havet bleven
væsenligt forøget. Fortrinlige Instrumenter belære os om Havets Dybde, ved
sindrige Indretninger ere Dykkerapparaterne bievne gjorte mere anvendelige;
vi udlosse forholdsvis let sunkne Skibe og kjende mange Midler til igjen at
løfte dem; vi forstaa paa en langt mere praktisk Maade at bygge Bropiller,
og da det er lykkedes at bygge en Tunnel under en Flod, ville vi nu ogsaa
bygge en saadan under Havet.

Medens man paa den ene Side ogtager Skibe og andre sunkne
Gjen-stande fra Havets Bund, har man paa den anden sænket store Masser
Metal-traade ned i Havet og ved Telegrafkabler forbundet Lande, der vare skilte
fra’ hinanden ved store Have, saa at de kunne vexle Tanker med hinanden
med Lynets Hurtighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free