- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
375

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Fiskefangsten - Indvinding af Is og Apparater dertil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKEFANGSTEN.

375

Man maa imidlertid ikke tro, at det norske Fiskeri udelukkende drives
med saadanne eller lignende Baade som de ovenfor beskrevne. Der udrustes
saaledes aarlig til Fangst af Sælhunde 20 à 25 Dampskibe og en Del
Sejlskibe paa 250 til 400 Tons Drægtighed. Besætningen paa hvert Fartøj
bestaar af 40—50 Mand, og hvert har 8 à 9 Baade. Bruttoindtægten af den
norske Sælhundefangst beløber sig til hen imod 1 Million Kroner aarligt.

Det norske Fiskeri har i det hele faaet et stort Opsving i de senere
Aar under Indflydelse af de nye Færdselsmidler. Ved Siden af den ugentlige
Trafik med store Kystdampere er der ogsaa etableret Dampskibsforbindelser
mellem alle Havnepladser ved Lofoten ved Hjælp af smaa Dampere; overalt er
der oprettet ambulante eller faste- Telegrafstationer,
gjennem hvilke der gives Mældinger om Vejrforholdene,
Udfaldet af Fangsten og Fiskenes Komme, idet disse ofte
dukke frem i store Stimer snart i Øst-, snart i
Vest-Lofoten. Der har ogsaa som Følge heraf udviklet sig en
livlig direkte Handel. Trankogningen foregaar for en
Del allerede i Lofoten, men de fleste Partier af Levere
blive dog kogte i sydligere Egne og efter endt Fiskeri.
Kogningen sker i forskjellige, som oftest meget simple
Apparater, hvoraf et, det Vingaardske er afbildet i
Fig. 283.

Naar Fiskeriet i Lofoten er forbi, gaa mange Fiskere
direkte til den Fangst, der foregaar i helt nordlige
Egne langs Kysten. Der samles da ofte 4—5000 Baade
med 14—16000 Mand, og der bliver da Liv og Røre i
disse Europas nordligste Byer. Vi give i Fig. 284 en
Afbildning af Vardøs Havn i Fiskeritiden.

Den bekjendte Hvalfanger Svenn Føyn (Opf. B.
IV, 510) begyndte allerede for en Del Aar siden en
rationel Hvalfangst i Vadsø; hans Exempel er bleven
fulgt af flere, saa at der nu er 10 à 12 Dampskibe,
byggede til dette Brug, som om Sommeren ere beskæftigede

med Hvalfangst. Der benyttes til denne Fangst ejendommelige Bombeharpuner.

Foruden de allerede nævnte Fiskearter fanges der en Mængde andre langs
Norges Kyster, saaledes Brislinger, som tilberedes til Ansjoser, flere Sorter
Torsk, Helleflyndere, der kunne naa en Vægt af indtil 400 Pund; endvidere
Makreler, der fiskes med Drivgarn, hvilken Fangst beskæftiger 2000 Baade
og giver et Udbytte af 15 à 20 Millioner Stykker Makrel, og paa mange
Steder ogsaa Hummer (omtrent 3 Mili. aarlig), der tages i »Teiner« eller
under Tiden med en stor Trætang (Fig. 285). Om Norges Laxefiskeri, der
giver et Udbytte af P/2—2 Millioner Kroner aarligt, se Opf. B. IV, 517.

Indvinding af Is og Apparater dertil. Aar for Aar tiltager Forbruget
af raa Is. Man benytter den i Husholdningen for at kunne konservere Kjød,

Fig. 285. Hummertang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free