- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
383

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Indvinding af Is og Apparater dertil - Ismaskiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDVINDING AF IS OG APPARATER DERTIL.

383

Det første Fænomen viser sig ved de saa kaldte Kuldeblandinger; de
tvende andre har man benyttet sig af ved Ismaskinerne. Til Kuldeblandinger
er i Praxis bleven benyttet en stor Mængde Salte, f. Ex. salpetersur
Ammoniak, Klorkalium, Kogsalt, svovlsurt Kali og mange andre, og Kemikerne
have ved talrige Forsøg fastslaaet de mest hensigtsmæssige Forhold, hvori
Stofferne skulle blandes for at frembringe den ønskede Kuldegrad. For de
dyre Saltes Vedkommende vil man naturligvis efter Benyttelsen igjen søge at
indvinde dem ved at udskille dem af Opløsningen, men det bliver i al Fald
et Arbejde for Laboratoriet og kan ikke ske i Kokkenerne eller lignende Steder.

Det er i saa Fald bedst at benytte et Salt, som man efter Brugen
kan kaste bort uden stort Tab. Dette gælder navnlig om Kogsalt.

Til større Forbrug af kold Luft eller Is ere Ismaskinerne særligt
skikkede. Man kan dele dem i to Hovedgrupper, nemlig i saadanne, hvor
Fluida bringes til at fordampe, hvortil høre Æther- og A bsorb ti ons
maskinerne, og i saadanne, i hvilke
Gasarter (Luft) expanderes,
Luftma-skin erne.

Som det vil ses af Literaturen,
skal en Amerikaner, hvis Navn dog er
ukjendt, have været den første, der gav
Antydninger til Æthermaskiner.

I Aaret 1856 fik Harri s on i
England Patent paa en Æthermaskine,
der senere blev udført af Linde og
betydeligt forbedret i de følgende Aar.

Særlig vigtig og banebrydende var

den Carréske Ismaskine. Den bestaar af en Cylinder, der paa paa en Gang
tjener som Fordampnings- og Frysebeholder; i dennes Kobberdækplade er der
indloddet en Del cylindrisk Bøsser, der ere aabne foroven og naa næsten helt
ned til Cylinderens Bund; i dennes Indre paavirkes de af Kulden, der
frembringes ved Fordampning af Æther. Vandet, der skal forvandles til Is,
anbringes i tyndvæggede Kapsler, der sættes ned i Bøsserne.

Æthermaskinerne ere ikke saa almindeligt udbredte; derimod anvendes
en Del Lindes Maskine, hvor der benyttes flydende Ammoniak (Fig. 294).
I det ene af Karrene (4), som bestaa af to Cylindere indeni hinanden, der
omslutte et skrueformet Rør, bliver Ammoniaken fordampet, hvorved en
Saltopløsning, der omgiver Spiralrøret, bliver afkølet. En Dobbeltpumpe (C)
besørger Ammoniakdampene ind i Spiralrøret i Køleapparatet (B), hvori der
findes koldt Vand. Naar Dampene ere bievne fortættede her, føres de
gjennem Røret for neden atter ind i Karret A for paany at blive fordampede.
Til Paafyldning af Ammoniak tjener Karret Æ

Firmaet Holden & Brødre i Philadelphia er særlig bekjendt for
Bygningen af disse Maskiner, navnlig fordi Konstruktionen er saa simpel, at de
kunne betjenes en af eneste Arbejder. Der benyttes et eller andet af de allerede

Fig. 294. Lindes Maskine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free