Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den mekaniske Bearbejdelse af Raastofferne. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MEKANISKE BEARBEJDELSE AF RAASTOFFERNE. INDLEDNING.
389
Naar vi betragte Stoffernes mekaniske Bearbejdelse nærmere, ville vi
ogsaa her finde, at der gives mange Maskiner af samme Art, som blot med
nogen Modifikation kunne gjøre Tjeneste under Behandlingen af forskjellige
Raa-stoffer. For at tage et af de mange Exempler herpaa, som navnlig den
nyeste Tid kan opvise, skulle vi nævne, at det er omtrent den samme
Maskine, som i Bjergværksdriften udsondrer Malmet fra den ubrugelige Tilblanding
og i Landbruget skiller Avnerne fra Hveden. Hvad Guldsmeden har Nytte
af, mener f. Ex. Mølleren ogsaa at kunne benytte, og den Ingeniør bliver saa
nok fundet, som vil læmpe den paagældende Maskine til at kunne bruges i
Mølleriet. Det er i det hele en Fordring, Nutiden stiller til Opfindelserne, at de
skulle kunne finde en mere almindelig Anvendelse. Det amerikanske
Universal-værtøj er et godt Exempel herpaa, ja, selv i vor Lommekniv ville vi have
Proptrækker, Sav, Handskeknapper, Sax, Fil og meget andet.
Der gives ganske vist endnu Industrigrene, hvor Raastofferne omdannes
til Fabrikata alene ved Haandens Hjælp, endskjøndt det baade tager lang
Tid og kræver mange forskjellige Behandlingsmaader; men desuagtet er der
dog ogsaa paa dette Omraade fremkommet mangfoldige sindrige Maskiner,
hvoraf mange kunne udrette tusinde Hænders Arbejde. Med saadanne kan
Menneskehaanden ikke optage Konkurrencen. Imidlertid er der som en
Modvægt netop i de senere Aar ogsaa fremkommet en Mængde Arbejde og Tid
sparende Værktøj maskin er, hvad vi allerede have omtalt i et foregaaende
Afsnit. Medens den almindelige Uhrmager ganske vist ikke kan konkurrere
med de store Fabriker, der i et Minut producere det Uhrværk, som han er
en Uge om at lave, kan dog en saadan Værktøjmaskine lette ham meget af
hans Arbejde. Der gaar da ogsaa gjennem Nutiden en gavnlig Stræben efter
at udvikle disse Maskiner, der ere en Mellemting mellem de store Maskiner
til Fabrikdrift og det almindelige Haandværktøj.
I de store Byer — særlig i Paris — er da ogsaa til Bedste for de
smaa Haandværkere blevet oprettet Etablissementer for visse Haandværk,
hvor der findes alle de fornødne Værktøjmaskiner, som tillige med Motor
mod en Godtgjørelse udlejes til vedkommende Arbejdere til Brug paa Stedet.
Ogsaa paa de egentlige industrielle Omraader er der meget nyt at
bemærke i den sidste Snes Aar, og heraf skulle vi i det følgende betragte de
vigtigste Fremskridt, for saa vidt de vedkomme den tekniske Side af Sagen, idet
vi haabe i et eget Afsnit at faa Lejlighed til at behandle den Indflydelse, Kunsten
i de senere Aar har øvet paa de specielle Industrigrene, og som er ret
ejendommelig for vor Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
