Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Mølleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØLLERI. 391
Mølleri. Med Kulturens Fremskridt forøges ogsaa vore Fornødenheder,
baade de aandelige og de materielle; ligesom det dannede Menneske stiller
større Fordringer til de aandelige Nydelser, der bydes ham, saaledes forlanger
ogsaa den forfinede Smag bedre og mere velsmagende Næringsmidler, blandt
hvilke Mel og Brød indtage en meget vigtig, maaske endog den vigtigste
Plads. Det er derfor ikke alene Bestræbelsen efter at tilvejebringe en rationel
Forarbejdelse af Kornet, men maaske end mere de større Fordringer paa
Velsmag ved Bagværket, der har foranlediget de store Fremskridt, man i de
senere Aar har gjort i Henseende til Beredning af Melet. Mølleindustrien i
den nyere Tid har ikke alene lagt an paa en billig Masseproduktion men
ogsaa paa at forfine og forædle Fabrikatet. Efter Sagens Natur blive her
Maskinerne særligt benyttede til at indvinde saa meget og saa velsmagende
Næringsstof som muligt og til at skille de ensartede Dele fra de uensartede.
Det er navnlig ved en rationel Benyttelse af de forskjellige Maskiner til at
knuse Kornet, de egentlige Mølleværker, og Maskinerne til Sigtning af
Melprodukterne og til at skille Skaldelene fra Melet, at det er blevet muligt at
faa et saa stort Udbytte af godt Mel. Ogsaa her møde vi den samme
Bestræbelse efter at lade Maskiner udrette alt det mekaniske Arbejde, medens
Mennesket selv henvises til at lede og vaage over Maskinen; de nyere Møller
ere derfor altid indrettede saaledes, at Menneskehænder ikke behøve at komme
i Berøring med Produktet under hele Formalningsprocessen. Alt udrettes ved
Maskiner lige fra Kornets Ophejsning til Møllen og til dets Udgang derfra i
Form af Mel. De forskjellige Processer foregaa mekanisk og med en
Regelmæssighed, som ogsaa er en Nødvendighed for at være sikker paa at faa et
godt Produkt. Medens der for ikke lang Tid tilbage selv paa større Møller
kun fandtes den bekjendte Kværn til Knusning af Kornet og Sigtetromier
til at adskille de forskjellige Melprodukter, har den nye Tid skabt en Mængde
saadanne Maskiner, hvorved Mel fremstilles efter helt nye og mere rationelle
Methoder.
Det er frem for alt det omhyggelige Studium af Brødkornets
Beskaffenhed, det samlede Resultat af Videnskab og Praxis, der har fremkaldt
de betydelige Fremskridt, ogsaa paa dette Omraade. Brødkornet bestaar af
forskjellig artede Celler, hvori igjen Cellevæg og Celleindhold ere stofligt
forskjellige. Hvedekornet f. Ex. har en ydre Skal, som ikke indeholder nærende
Bestanddele, og en indre Kjærne, som indeholder Melet. Det kommer
følgeligt navnlig an paa foruden at knuse Kjærnen at skille den værdiløse
Skal saa vidt muligt saaledes fra denne, at der hverken bliver Melbestanddele
hængende ved Skallen, eller at Melet bliver forurenset ved Bestanddele
af Skallen.
Dette opnaas paa den mest fuldstændige Maade ved den
Malningsproces, der kaldes Gryn- eller Højmølleri, samt ved Anvendelse af
Valser. (Smign. Opf. B. VI, 32). Knusningen af Kornet sker her lidt
efter lidt, og Sondringen af Produkterne sker ikke alene i Henseende til
Smaadelenes Størrelse men ogsaa efter deres specifike Vægt. Man indstiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
