Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Mølleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
MØLLERI.
Møllestenen saaledes, som det ses af Fig. 301. Ved Hjælp af et saadant
Apparat kan en Møllesten skærpes i omtrent en Time.
Valsemøller. Den mere almindelige Anvendelse af Valserne
(se Opf. B., VI, 32) har fremkaldt en betydelig Forandring i Mølleriet i de
sidste Aar, og Valserne træde stadigt mere og mere i Møllestenens Sted i de
mére betydelige Møller, hvor der arbejdes efter Principet for »Højmølleri«.
Grunden hertil er dels den, at der kun behøves en mindre Kraft til at drive
Valserne, dels, at de give et forøget Udbytte. Medens nemlig Kornet paa
sin Vej mellem Møllestenene mange Gange angribes og afgnides uden Nytte,
hvorved der altid maa komme noget Klid i Støvform imellem Melet, som
ikke mere kan skilles ud, passerer det Valserne paa en mere simpel Maade,
bliver kun fattet en
Gang og enten trykket
eller skaaret itu, alt
efter som Valserne ere
glatte eller riflede.
Klidet bliver følgelig
skaanet, og dette
Produkt vil falde renere
ud. Ved Brugen af
Valsei’ faar maa ogsaa
et langt hvidere Mel.
Valsernes Virkning er
meget forskjellig,
eftersom de ere glatte eller
riflede. Glatte Valser
kunne drives rundt med
samme eller forskjellig
Hurtighed, eller kun
den ene roterer, medens
den anden blot drejer sig paa Grund af Trykket; de glatte Valser fatte og
knuse Kornet, saa snart deres indbyrdes Afstand blot er mindre end Kornets
Diameter. Paa en hel anden Maade virke de riflede Valser, der kun benyttes
til Skraaning af Kornet, medens man med de glatte baade kan skraa og
male Gryn og Mel. De riflede Valser ere i hele deres Omfang forsynede
med Furer, som enten løbe parallelt med Valsens Axe eller gaa i Skruegang.
I hosstaaende Fig. 304 ses en saadan Rifling, der, saaledes som det tydeligt
fremgaar af Fig. 305, fra Siden ligner Tænder paa en Sav. Tænderne paa
de to Valser ere rettede til forskjellig Side, og Valsen a roterer tre Gange
saa hurtigt som b.
De glatte Valser have dog en langt større Betydning i Mølleriet end
de riflede, da Melet i disse kan males ganske overordentligt fint, og de
fortjene fuldt vel at træde i Møllestenenes Sted. Fr. Wegmann i Zürich har
frem for alle gjort sig fortjent ved at bringe Valsemøllerne i almindeligere
Fig. 305.
Riflede Møllevalser. Fig 306. Wcgmanns Porcellænvalsemølle.
Fig. 304.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
