Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Traadstoffer og Skind - Spinding - Bomuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 SPINDING. BOMULD.
Man leder nemlig hvert afBaandene, forinden det kommer til Strækkevalserne,
over en Lederulle, der findes paa en bevægelig Vægtstang, som holder
Stop-peapparatet fra at virke blot ved det ringe Træk, som Baandet øver paa
samme. Det vil let forstaas, at, naar dette Træk som Følge af Baandets
Bristning ophører, Vægtstangen da ved sin egen Tyngde slaar tilbage og
derved øjeblikkeligt sætter Stoppeapparatet i Virksomhed.
Grovspindemaskinen giver nu ved en gjentagen Strækning Baandet, der
er kommet fra Strækkemaskinen, en saadan Styrke, at det derefter let kan
spindes til fint Garn, ligesom den giver det fine Baand et stærkere
Sammenhæng ved at dreje det. Den Drejning eller Snoning, der gives Baandet, er
enten en svag og blivende eller en stærk men kun midlertidig, og i sidste
Tilfælde bliver Baandet kun gjort tættere. Den mest brugte Art
Grovspinde-maskiner er den saa kaldte Flyer, som leverer et svagt snoet Forspind, og
hvis Konstruktion er meget forskjellig. (Se Opf. B. VII, 475.)
Det tynde Baand, Strækværket i Flyerne leverer, modtager som Følge
af Spindlernes (Tenenes) stadige Omdrejning en ligelig Snoning. Dette
Forspind bliver nu vundet op af Spolerne, der ere anbragte oven over Spindlerne.
Spolerne have en selvstændig variabel Omdrejning, der svarer til deres
Omfang til enhver Tid, og faa gjennem Spolebænken, paa hvilken de ere
anbragte, en op- og nedad gaaende Bevægelse, der lidt efter lidt bliver
langsommere. Samtidigt bliver imidlertid Spolebænkens Bevægelse kortere for
hvert Slag, for at Garnet kan blive konisk opvundet paa Enderne af Spolerne;
man undgaar saaledes at anvende de uhensigtsmæssige Spoler med Hoveder.
Naar Spolerne ere fulde, stiller Maskinen sig af sig selv ud af Virksomhed.
Naar der skal fremstilles finere Garnsorter, gjentages Forspindingsprocessen
paa forskjellige Flyere.
Finspindemaskinen strækker Forgarnet til den ønskede Numertykkelse,
hvad der dog maa holdes indenfor visse Grænser, og giver Garnet Snoningen,
som er større for Kjædegarns end for Skyttegarns Vedkommende. Af de til
Finspinding anvendte Maskiner har man to forskjellige Arter: Watermaskiner
og Mulemaskiner; de første tjene til Fremstilling af stærkere snoet Garn,
medens alle Sorter Garn kunne spindes paa de sidst nævnte, mere
komplicerede Maskiner. Konstruktionen af Waterspindemaskinen med Vingespindler
er allerede beskrevet og afbildet i Opf. B. VII, 477. I den nyere Tid
anvendes meget for at opnaa en forøget Produktion Ringspindemaskinerne (Fig.
347), der ere byggede efter Watersystemet.
I Stedet for Vingespindelen træder her en Metalring, som har en stærk
Kant og sidder paa en Skinne; Spindelen gaar igjennem Ringen paa hvilken
der sidder en lille Metaløsken, der tjener som Traadfører. Spolens Bevikling
med Vindinger, der følge efter hinanden, sker som oftest ved, at Skinnen,
hvorpaa Ringen sidder, Ringbænken, bevæges tilsvarende op og ned.
Af Mule-Spindemaskinerne er den, som af sig selv udfører alle
Bevægelserne, »The Selfactorn, den mest anvendte. Vi skulle imidlertid ikke her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
