Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Traadstoffer og Skind - Vævning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆVNING.
457
Vævning. De Fremskridt, der i de sidste Aar ere gjorte paa dette
Oinraade, angaa navnlig visse Indretninger ved de mekaniske Væve og tilsigte
at fremstille fejlfrit Arbejde samt vævede Gjenstande med komplicerede Mønstre,
der ogsaa kunne tilfredsstille Skjønhedssandsen. Denne Tilvirkning, der kræver
mindre Produktionsomkostninger end Haandarbejdet, gjør det muligt selv for
den mindre bemidlede at klæde sig hensigtsmæssigt og at forvandle sin Bolig
til et hyggeligt Opholdssted.
Vævet karakteriseres ved at de to Systemer af Traade, Kjæde- og
Islættraadene, krydse hinanden under en ret Vinkel.
Den spundne Traad maa først undergaa en Forberedelse, forinden den
benyttes til Vævning, og denne er forskjellig, efter som Traaden skal
benyttes til Kjæde eller Islæt. Forberedelsen til Kjæden bestaar i en Spoling, en
Overskæring, en Sletning og en Bomning af Garnet. Spolingens Opgave er
at vinde Garnet, der haves i Dukker eller paa smaa Spoler, op paa en større
Spole; der kommer saaledes et større Kvantum Garn paa en Spole, og de
følgende Arbejder kunne udføres mere omhyggeligt; hertil benyttes Spolemaskiner,
som i regelmæssige Vindinger haspe Garnet fra Dukker eller mindre Spoler
paa større, der dreje sig rundt. Garnets Ledelse til Spolerne sker ved en
bevægelig Traadfører, eller selve Spolerne gives en tilsvarende Bevægelse.
Ved Overskæringen paa Kjædeskæremaskinerne opvikles der i
Almindelighed kun en Fjerde- eller Sjettedel af de Traade, der danne hele Kjæden.
Da nemlig Kjæden ofte bestaar af en stor Mængde Traade, kunde der let
op-staa Fejl ved Opviklingen, hvad der lettere undgaas, naar Overskæringen sker
i flere Hold. Overskæremaskinen har et Spolestativ, paa hvilket der findes
lige saa mange Spoler, som der skal skæres Traade. Disse gaa over en
vandret Liste for at faa en parallel Retning. Traadene passere derpaa
gjennem Kamme (Ritter), der holde dem i den rette Afstand fra hverandre, over
et Valsesystem og Lister og igjennem endnu en Kam hen paa en Kjædevalse,
paa hvilke Traadene vindes op. Denne Kjædevalse trækker Traadene af
Spolerne, og ved en egen Indretning aftager dens Omdrejningshastighed med
Opviklingen, saaledes at den, trods den tiltagende Tykkelse, der bevirkes ved de
opviklede Traade, ikke opvikler mere Traad i samme Tidsenhed end ved
Begyndelsen.
Sletning og Bomning ske sammen paa Sletningsmaskinen, som forener,
sletter og opvinder paa Kjædebommen de Traade, som man har faaet paa
Kjædevalserne. Kjædebommen, hvortil Traadene føres fra begge Sider, ligger
midt i Maskinen. Ved denne Traadenes Deling i to Sæt lettes Oversigten i
væsenlig Grad; begge Maskinens Halvdele ere omtrent symmetriske. En Del
Kjædevalser lægges ind ved hver Ende af Maskinen og blive »bremsede« ved
Vægte eller lignende, saa at Traadene faa den tilstrækkelige Spænding, naar
de vikles op af Kjædebommen. Traadene, der komme fra Kjædevalserne, gaa
først over en horisontal Valse, saa at de Traade, der høre til samme Sæt,
komme til at ligge i samme Plan; de gaa dernæst imellem to Slettevalser, der
ere trykkede imod hinanden, og hvoraf den nederste roterer i et Trug, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
