Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Traadstoffer og Skind - Blegning - Farvning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLEGNING.
467
ingen ægte, da den hverken kan modstaa Luftens Indvirkning eller de
alkaliske Bade.
Brintoverilte bliver i den nyere Tid meget benyttet til Blegning af
Fjer, Silke og Haar.
Blegning af Silke sker ved Hjælp af Svovlsyrling i murede Rum, der
ere beklædte med Blyplader. Disse Kamre maa kunne lukkes hermetisk og
være beskyttede mod Lufttræk, da der ellers vil danne sig Svovlsyre.
Baumé baserede en Methode til Blegning af Silke paa, at Farvestoffet
var opløseligt i Alkohol. Hans Fremgangsmaade var følgende: Silken blev
dyppet i varmt Vand og derpaa bragt i et Bad af 200 Potter absolut
Alkohol, til hvilket var sat 2 Pund Saltsyre. Man opvarmer det hele i en
Papins Gryde af Kobber, indtil Farvestoffet er opløst. Den næste Dag tager
man Silken ud, vasker og svovler den.
I Følge Smith er Baryumtveilte, med eller uden Tilsætning af
Over-mangansyre eller et overmangansurt Salt, det Blegemiddel, som egner sig bedst
for alle saadanne dyriske Traadstoffer, som kun blive delvis afblegede ved
Alkalier, Sæbe og Svovlsyrling. Baryumtveiltet bliver lagt i kogende Vand i
fint pulveriseret Tilstand og efter, at det ved Behandling med Kulsyre er
bleven befriet for iblandet kaustisk Baryt; efter at Badet er blevet noget
afkølet, lægges Blegetøjet deri og holdes i 1—2 Timer deri ved en Temperatur,
der varierer mellem 30 og 90° C. Silke kræver en højere Temperatur end
Uld, Gedehaar o. lign. Efter dette Bad bliver det vasket, kommer i et
syrligt Bad og udvaskes igjen. Hvis man ikke opnaar en tilstrækkelig
Hvidhed, lægger man Stofferne efter Udvaskningen i en Opløsning af
Overmangan-syre eller overmangansurt Magnesia.
Af nye Apparater ere de af Cæsar Corron til Degummering, Tørring
og Omskiftning af Silkedukker nok værd at nævne, for saa vidt som de næsten
overflødiggjøre Haandarbejdet ved Blegning af Silke og regulere Arbejdet. En
eneste Arbejder udfører ved Hjælp af disse Maskiner et Arbejde, som ellers
kræver 20—30 Par Hænder.
Farvning*. Ved Opdagelsen af de nye kemiske Farvestoffer er Farveriet
blevet helt omformet; det bemægtigede sig strax disse Stoffer og viser nu en
Bestræbelse efter at levere paa en Gang smukke og varige Farver. De
kemiske Farvestoffer synes at være bestemte til at fortrænge samtlige de
vegetabilske og animalske, som man hidtil har benyttet til Farvning.
De fremstilles navnlig af fem af Tjærens Bestanddele, Benzol, Toluol,
Fenol, Anthracen og Naftalin. Endvidere kan til denne Klasse blandt
Farvestofferne regnes dem, som faas ved Sønderdeling af Alkaloiderne (Cinchonin,
Chinin, Morphin etc), saasom Chinolinblaat, Chiningrønt o. s. v., Urinens
Dekompositionsprodukt Murexid, samt Ftaleinfarverne, Eosinet, Azofarverne
o. s. v.
Farvestofferne kunne med Hensyn til deres Farveevne (o: Evne til at
indgaa fast Forbindelse med vedkommende Stoffer, der skulle farves) deles i
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
