Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Traadstoffer og Skind - Farvning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVNING.
469
Til Rødfarvning af Uld bruger man det kunstige Alizarin, der
fremstilles af Anthrachinon; Skarlagen fremstilles ved Azofarver.
Grønt faas ved en Kombination af blaat og gult, men der anvendes
ogsaa Methylgrønt, Malakitgrønt og Jodgrønt.
Sortfarvning af Uld. Ægte sort, d. v. s. saadant, som ikke falder i
det brunlige eller rødlige, naar det er benyttet i nogen Tid, fremstilles ved,
at man giver Materialet en Grund af Kypeblaat, udvasker det og derpaa
koger det med Sumak og Blaatræ. Til sidst trækkes Klædet igjennem en
Opløsning af Jernvitriol; disse Operationer gjentages tre Gange. Som
forskjellige Nuancer af sort kan endnu nævnes: Vienne-, Bedarieuxsort,
Sørose-eller Nenupharsort. Leykaufs Krom- eller Nysort faas ved at farve Ulden
i en Opløsning af tvekromsur Kali, efter at den er udkogt med Blaatræ eller
Vinsten. Amilinsort fremstilles ved at anvende et Bad af 1000 Dele Vand,
80 Dele saltsur Anilin, 40 Dele klorsur Kali, 5 Dele Saltsyre og Vio Del
Ammonvanadat (vanadinsur Ammoniak).
Silkefarvning. Til Sortfarvning af Silke anvender man enten
Blaatræ og Jernbejtse eller Tannin, Galæbler og andre garvestofholdige
Substanser og Jernsalte. Den sidste Behandling tilsigter ikke alene at farve men
ogsaa at gjøre Vaten tungere. Silkefarverne maa paa Forlangende i Stedet
for 100 Pund raa Silke aflevere 160, ja indtil 250 Pund saadan sort farvet
Silke. I de senere Aar er der bleven indført en Farvning af Silke med
Anilinsort, som synes at ville blive af Betydning. Silke farves blaa med
Indigo, Berlinerblaat, Blaatræ eller Tjærefarver. Man anvender hyppigere
indigosvovlsurt Natron end Indigokypen. Vil man farve med Berlinerblaat,
dyppes Sagerne først i Vand og i en Opløsning af Jernvitriol i Salpetersyre
(Raymonds Lud) og Tinforklor; derpaa udvaskes de og trækkes gjennem
Sæbelud. Efter Udvaskningen dyppes de i en Opløsning af Cyanjernkalium,
der er gjort sur med Saltsyre. Farvernes Skjønhed forøges ved Anvendelse
af ammoniakholdigt Vand. Anilinfarverne anvendes i alkoholisk Opløsning og
farve direkte. Til Rødfarvning anvender man i Almindelighed Fuksin,
Korallin, Safranin, Eosin og Magdalarødt. Til violet anvendes i Stedet
for Orseille Methyl- og Benzylviolet. Gult faas ved Tropæolin, grønt
næsten udelukkende ved Anilin-, Malachit- og Methylgrønt.
Bomuldsfarvning. Naar Bomuld skal farves ægte, maa den
behandles med langt stærkere Bejtser end Uld. Tjærefarverne blive ikke optagne
direkte af Bomulden, der i dette Øjemed først maa imprægneres med Tannin.
En anden Fremgangsmaade bestaar i at »animalisere« Bomulden, d. v. s. give
den et Lag Albumin, Kasein eller Lim, hvorved den kommer til at forholde
sig paa en lignende Maade overfor Anilinfarverne som Uld og Silke. Man
benytter ligeledes Oliebejtse. Blaa farves Bomulden i Vitriolkypen med
Berlinerblaat, nu hyppigt med Indulin, med Blaatræ og Kobbervitriol, og en
Opløsning af Kobberforilte i Ammoniak, gul ved Kromgult og gule Tjærefarver
(Tropæolin), efter at den først er bleven farvet med Tannin. Sort faas
ved direkte Farvning med Anilinsort. Tyrkiskrød farves Bomulden ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
