Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Traadstoffer og Skind - Farvning - Garvning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GARVNING.
471
ind i en anden Maskine, som ganske ligner den første; kun indeholder
Beholderen i nu en koncentreret Opløsning af tvekromsur Kali, som er gjort sur
med Saltsyre. Denne Opløsning strømmer ligeledes ud paa Tøjet gjennem de
fine Huller. Efter denne anden Operation ere Kjædetraadene farvede varigt
sorte, og Tøjet vaskes og tørres. Til Farvning af Islætten anvendes to Bade,
hvoraf det ene udgjør Bejtsen, det andet indeholder Farveopløsningerne.
Begge Bade ere stærkt sure , som det kan ses af Bejtsen, der bestaar af
48 Potter Vand, 24 Potter Saltsyre, 12 Potter Svovlsyre og 12 Pund Zink.
Til dette Fluidum sættes tvekromsur Kali og svovlsurt Kobber i et Forhold
af 2/ö—3/a°/o. Efter at Bestanddelene til denne Bejtse ere blandede i Badet,
lader man Tøjet koge en Time deri, vasker det i koldt Vand og bringer det
i et Farvebad.
Gajrvning’. I den senere Tid har en Art Hurtiggarvning med Jernsalte
faaet en større Betydning. Denne nye Methode vil rimeligvis træde i Stedet
for Barkgarvningen. Fremgangsmaaden er følgende: Rengjøringen af Huderne
er den samme, som ellers benyttes, men selve Garvningens Hovedoperationer
udføres paa en hel anden Maade. I Stedet for Garvebark eller lignende vegetabilske
Garvestoffer benyttes en mineralsk Garvning med Jernhalvandetilte-Salte af
en ejendommelig Sammensætning og en egen Tilberedningsmaade. En kogende
Opløsning af Jernvitriol bliver iltet ved Tilsætning af Salpetersyre (eller efter
en nyere Forskrift Svovlsyre og Natronsalpeter), og til det nu dannede
Jern-halvandetilte, der findes i Opløsningen, tilsættes atter Jernvitriol, indtil
Opbrusningen, der paa ny fremkommer, er ophørt. Ned i det siruplignende
Fluidum hænges de tilberedte Huder. Alt efter Hudernes eller Skindenes
Størrelse blive de færdige i Løbet af to til fire Dage. For at forhindre,
at Læderet, man saaledes har faaet garvet, atter skal miste de ved
Garvningen opnaaede Egenskaber, dypper man det, saa snart det er taget ud af
Jernopløsningen, i en Sæbeopløsning. Denne sidste gaar i en saadan kemisk
Forbindelse med de Jernsalte, der hænge ved Huden, at der dannes en
uopløselig Jernsæbe, som bundfældes paa Hudfibrene.
Efter en anden Methode, der er opfunden af Dr. Heinzerling, lægger
man de svældede Huder (s. Opf. B. VI, 413) i en Opløsning af tvekromsur
Kali, Natron eller Magnesia og Alun eller svovlsur Lerjord og Klornatrium.
Førend denne Behandling kan man først lægge Huderne i en 5—lO°/o
Alunopløsning, hvortil der er sat Zinkstøv. Derved udfælder Lerjorden sig paa
Fibrene. Efter at Huderne have ligget nogle Dage i Opløsningen af det
tve-kromsure Salt, tilsætter man nogle Procent Cyanjernkalium. For at fixere
Garvematerialierne udbløder man gjerne Huderne i en Opløsning af
Klor-baryum, eddikesurt Bly eller Sæbe. De glittede Huder kunne fedtes ind
ligesom barkgarvet Læder eller imprægneres med Kulbrinter. Det nye Læder
skal være fuldstændigt vandtæt, betydeligt smidigere, og mere varigt end
barkgarvet, medens Omkostningerne ved denne Garvemethode ere meget
ringere end ved den almindelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
