- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
473

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Traadstoffer og Skind - Bogbinderi og dermed beslægtede Haandværk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BOGBINDERI OG DERMED BESLÆGTEDE HAANDVÆRK.

473

Halvdel, og Ryggen har da faaet sin Form. Endog Falsen langs Ryggen,
der skal optage Bindet, presses paa en egen Maskine. Til Beskæring af selve
Bindene haves særegne Beskæremaskiner (se Opf. B. VII, 426); endvidere
har man egne Presser, der frembringe de forgyldte eller broget farvede
Dekorationer, hvormed Pragtbind i rigt Maal udstyres.

Blandt de Brancher, der staa i nær Slægt med Bogbinderiet, skal først
omtales Fabrikationen af Albumer og Kartonsager. Forfærdigelsen af
Albumer bestaar i Tillavningen af de Blade, der ere bestemte til at optage
Billederne (Fotografier eller lign.), af Bindet samt endelig i at forbinde
disse Dele til det færdige Album. De enkelte Blade bestaa af Papstykker,
der ere udskaarne i Midten til Billederne og paa begge Sider overtrukne med
hvidt Papir, som gjerne omkring Udskæringen til Billederne er dekoreret med
trykkede eller litograferede Rande. Disse Blade forbindes med Falser, der
anbringes i Ryggen paa Bindet, og indbindes nu ligesom en Bog.

Kartonfabrikationen beskæftiger sig navnlig med Forfærdigelsen af
Papæsker, smaa Kasser og Etuier. De fleste af disse Sager laves af Pap
eller Karton, som bliver tilskaaret paa en Maskine og paa en anden Maskine
ridset (halvt gjennemskaaret) paa de Steder, hvor det skal bøjes om. Man
har ogsaa med godt Resultat konstrueret Maskiner, som samtidigt foretage
Udskæringen og Ridsningen saaledes, at Paptavlen, der kommer ud af
Maskinen, strax kan foldes sammen til en Æske. End videre har man formet
saadanne Æsker saa sindrigt, at de ikke behøve at limes eller klistres men kun
at sammenfoldes, idet Enderne gribe ind i hinanden og danne et fast Hele.

Under Bogbinderiets Omraade kan ogsaa regnes Liniering af Papir
til Handelsbøger, Skemata, Regninger o. s. v. Ogsaa dette Arbejde sker paa
Maskiner, hvor Arkene, der skulle linieres, føres ind under en Slags brede
Ridsefjedre, der bestandig forsynes med Farve, eller under roterende
Farve-plader, som frembringe Linierne paa Papiret.

Her kan ogsaa omtales Fabrikationen af Konvoluter, hvortil anvendes
egne Maskiner, som selvvirkende levere Konvoluten fuldt færdig. Papiret,
der i Forvejen er tilskaaret i de ønskede Dimensioner, gribes Stykke for
Stykke af Maskinen, lægges ind under en Presse, hvor det foldes og klistres
sammen samt forsynes med Gummering paa den ene aabne Side; det gaar
derpaa ud af Maskinen som færdig Konvolut.

Paa en lignende Maade sker ogsaa Fabrikationen af Papirposer,
der i den nyeste Tid foregaar med uhyre Hurtighed paa Maskiner. Her
anvendes som oftest Papir uden Ende, der bliver sammenlagt og klistret; af
dette lange Papirrør afskærer en roterende Kniv passende Stykker, som
derefter foldes sammen og tilklistres i den ene Ende; Posen er da færdig og
skal endnu kun tørres.

Disse Exempler maa imidlertid være tilstrækkelige til at vise, hvorledes
Opfindsomheden ogsaa paa dette Omraade paa mange Maader har forstaaet
at lette Arbejdet ved Maskiner og forøge Produktionen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free