Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Træindustrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
TRÆINDUSTRIEN.
punkt med 2,310,700 Kr. og i 1880 led en ubetydelig Nedgang til 2,229,900 Kr.
Kun fra 1878 til 1879 se vi en stærkere Stigning. Hvor jævn den svenske
Træmasseudførsel forøvrigt har været, belyses bedst ved den Kjendsgjerning,
at dens samlede Værdi i disse ni Aar har udgjort 14,075,000 Kr., altsaa
aarlig 1,563,000 Kr., uden at noget enkelt Aar opviser et lavere Beløb end
1,212,000 Kr.
Den norske Udførsel fra og med 1869 udgjorde:
Aar. Tons. Kr.
1869 60 9,600
1870 553 80,500
1871 1,600 164,800
1872 2,900 348,800
1873 4,000 313,600
1874 5,900 464,800
1875 8,500 683,200
1876 12,200 1,171,300
1877 14,000 1,427,200
1878 19,300 1,739,000
1879 20,700 1,870,000
1880 26,000 2,345,000
1881 42,000 4,280,000
1882 58,990 4,009,000
Hertil kommer endvidere den i 1872 paabegyndte Udførsel af Træpap,
hvis samlede Værdi i de elleve Aar 1872—82 har været 1,625,400 Kr.
Ved denne enorme og uafbrudte Forøgelse af den norske Produktion i
Modsætning til den svenske, der har ladet sig det være magtpaaliggende
ikke at overfylde Markedet, var en trykket Periode at forudse med temmelig
Sikkerhed, og denne varer til Dels endnu ved, idet Priserne ere meget
trykkede.
Bejtsning af Træ sker som oftest i den Hensigt at give billige
indenlandske Træsorter Udseende af fremmede og mere kostbare. Det kommer
her navnlig an paa at træffe et godt Valg af det Træ, der skal bejtses, idet
det i Struktur maa komme det, der skal imiteres, saa nær som muligt. Da
det frembyder alt for store Vanskeligheder at bejtse hele Stammer ensformigt
helt igjennem, foretages denne Operation i Almindelighed først, naar
vedkommende Gjenstande ere færdige. Denne Fremgangsmaade frembyder da
ogsaa den Fordel, at man kan lade enkelte Partier af Træet, f. Ex. Aarer,
fremtræde skarpere ved en forskjellig Bejtsning. Man har ikke alene imiteret
Træsorter ved Farvning men ogsaa søgt at gjøre Efterligningen endnu mere
skuffende ved at give det den for visse kostbare fremmede Træsorter
ejendommelige Lugt. Til de Farver, der benyttes til Bejtsning, sættes da i dette
Øjemed ætheriske Olier. Paa Pariser Udstillingen i 1878 vakte Træsorter,
der havde en smuk, ensformig, rød, grøn, blaa o. s. v. Farve, stor Opsigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
