Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Maskiner til Bearbejdning af Træ - Slutningsbemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
509
Søjler, B alu s tre o. s. v. Saadanne Gjenstande, der navnlig
benyttes til Rækværk paa Trapper, fremstilles i Almindelighed paa Drejebænken.
Til Masseproduktion af mindre rigt ornamenterede Stykker, som skulle have
et kantet Profil, er der i den nyere Tid foreslaaet følgende Fremgangsmaade.
Et stort Antal raat tilskaarne Træstokke spændes med deres Ender ind
mellem to Baand uden Ende, der i en passende Afstand løbe parallelt ved
Siden af hinanden, og føres saaledes forbi en Fræsekniv, der roterer hurtigt
i fast staaende Leje. Herved frembringer Kniven sit Profil i den Side af
Arbejdsstykket, der vender imod den. Naar Stokkene have passeret, drejes
de af sig selv, og der frembydes næste Gang en ny Side for Fræseapparatets
Virkning. Træet kan faa fra tre til fireogtyve Kanter. Methoden har dog
mange ülæmper.
Slutningsbemærkiiinger. Møbelindustrien, som ligeledes har sluttet sig
til Nutidens kunstindustrielle Bevægelse, og som ved Udstillinger af fuldt
monterede Værelser har forstaaet at bibringe Publikum Interesse for den nye
Retning, er i den sidste Snes Aar efter Haanden fra Anvendelsen af Mahogni
gaaet over til Nødde- og Egetræ, ja selv til de hjemlige bløde Træsorter;
der anvendes nu mest massive Møbler i Stedet for den forhen saa almindeligt
benyttede Finering, og man har gjenoptaget en Mængde af de talrige
Dekorationer og Udsmykninger, til hvilke de gamle Møbler, der opbevares i Musæer,
have afgivet Motiver. Den nu herskende Renaissanceretning har igjen givet
Møbelindustrien Karakter; et smukt Møbel er nu en Komposition, der fuldt
ud tager Hensyn til de arkitektoniske Love, og Kunstsnedkeren lægger mere
og mere Vægt paa, at de forskjellige Haandværkere, der faa med hans
Arbejde at gjøre, Drejeren, Maleren, Tapetsereren, ja selv Laasesmeden, arbejde
efter samme Plan, og Resultatet bliver derfor ogsaa en harmonisk Frembringelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
