- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
514

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Metallernes Forarbejdning - Knive, Gafler, Værktøj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

514

KNIVE, GAFLER, VÆRKTØJ.

Lighed med Elfenben; den har endvidere den Egenskab, at den ikke løsner
sig fra Angelen eller Tappen, naar Kniven kommer i varmt Vand.

I omstaaende Afbildninger vil findes nogle Exempler paa ganske gode
Maader til Fastgjørelse af Kniv- eller Gaffelskafter. Fig. 395 viser et Blad
med en lang Angel, der gaar helt igjennem Skaftet og tilskrues med en
Møttrik; Fig. 396 viser en Forbindelse ved Hjælp af Kiler; i Fig. 397 er
Angelen forsynet med Skruegænger af Træ, og dens Bryst er fræset ud,
saaledes at det efter Paaskruningen omfatter Skaftet fast som en Ring og
beskærmer det mod at spaltes. Fig. 398 viser, hvorledes Kniven eller Gaffelen
forbindes med et Metalskaft; Angelen har en snoet Form, og Hulrummet
fyldes med smeltet Harpix, Bly eller lignende. Denne sidste Befæstningsmaade
er imidlertid langt fra heldig; den indsmeltede Harpix løsnes ved Brugen, og
Skaftet bliver løst. En meget almindelig Maade at danne Skaft paa bestaar i at
lægge Træplader paa den tynde, flade Angel og nitte dem paa samme. Skaftet
er da meget holdbart men har ikke noget tiltalende Udseende.

Rageknive. Forfærdigelsen af Rageknive kræver en ganske særlig
Færdighed saa meget mere, som der hertil anvendes det bedste Staal; man
maa derfor ved Udglødningen kun drive det til svag
Rødglødhede for saa vidt muligt at forebygge selv
den mindste Forbrænding. Smedningen foretages
for øvrigt paa samme Maade som ved Bordknive,
kun at den er langvarigere og fortsættes, indtil Staalet
er fuldstændigt afkølet; det faar derved en høj Grad
af Tæthed i Æggen. Udhulningen af Sidefladerne
sker paa Amboltens afrundede Kanter men udarbejdes

videre ved sukcessiv Slibning paa tre Slibestene, den ene mindre end den anden;
den derefter fornødne Politur og Skærpning af Æggen sker paa en Polerskive,
hvis Diameter er af samme Størrelse som den mindste Slibestens. Derefter
følger Aftrækningen paa flere Stene, der stadigt tages finere, og endeligt paa
Strygeremme. Ofte giver man Bladene for Pyntens Skyld det samme
Udseende som Damascenerklinger ved at indætse Mønstre paa Overfladen ved
Hjælp af Skedevand. En yndet Fremgangsmaade er her at dyppe en Pensel
med stive Børster i Olie og stryge en Pind hen derover, saa at der sprøjtes
Draaber ud paa Knivbladet, hvorpaa det dyppes nogle Minuter i den ætsende
Vædske. Endskjøndt Bladet ganske vist herved faar et smukt Udseende, maa
man dog ikke af Knivens pyntelige Ydre drage nogen Slutning om dens
Godhed.

Man har anbefalet mange Midler til Beskyttelse mod Beskadigelse af
Huden under Brugen af Ragekniven. Man har saaledes anbragt en bevægelig
Rulle ved Siden af Æggen, som drejer sig, naar Kniven føres hen over
Huden, og fjærner de afskaarne Haar og Sæbeskum, samtidigt med at den
skulde forhindre Knivens Indtrængen i Bløddelene ved at trykke Huden ned,
naar Kniven trykkes for stærkt derimod. Et andet Sikkerhedsapparat (Fig. 399)
bestaar af en Blikstrimmel, der er bøjet i en ret Vinkel, og som ved Kanten

Fig. 399. Apparat til Ragning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free