Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Metallernes Forarbejdning - Uhrmageri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UHRMAGERI.
539
dette kan til sidst give Anledning til Forstyrrelser. Imidlertid har Opfinderen
dog ogsaa vidst at hæve denne Ulæmpe.
Naar det gælder om at give Tiden paa lange Afstande med astronomisk
Nøjagtighed, maa der endnu træffes andre Anstalter, som dog ere af en mere
kompliceret Natur. Man har saaledes elektriske Koincidens-Uhre, ved Hjælp
af hvilke der med større Tidsintervaller, f. Ex. en Gang daglig, gives
Tidssignaler i ofte vide Omkredse, og som kunne angive Tiden med en
Nøjagtighed af Veo Sekund. Siemens & Hal ske have angivet en Indretning
til fra et Punkt af at kunne stille Viserne paa en Del almindelige Uhre
rigtigt ad elektrisk Vej. Den elektriske Strøm behøver kun med en ringe
Kraft at bevæge en lille Vægtstang; herved blive enten Viserne paa et for
hurtigt gaaende Uhr holdte tilbage, eller ogsaa foretager et eget Værk Rettelsen
af Viserne.
Trods den store Fuldkommenhed i den mekaniske Udførelse kunne de
elektris-ke Uhre dog kun anvendes med Held indenfor endog temmelig snævre
Grænser. Hvor det gælder om at forsyne hele Byer med Angivelser af Tid,
passe de pneumatiske Uhre langt bedre.
De første Forsøg paa at anvende komprimeret Luft til at drive
Uhr-værket blev gjorte af Uhrmager Albert Johann i Aarau og Ingeniør
Meyerhof er i Wien. Det første større Anlæg blev sat i Gang i Wien i
Februar 1877. Det pneumatiske Uhrsystem bestaar af et Rørnæt, som
forbinder Normaluhret med de enkelte Viserværker. Ethvert Viserværk har en
Blæsebælg, som blæses op, naar Trykket i Rørsystemet forøges, og overfører
sin Bevægelse til Uhrets Viserværk. Normaluhret bevirker nu hvert Minut,
at Rørnættet sættes i Forbindelse med et Reservoir, der indeholder fortættet
Luft, medens det (Rørnættet) 20 Sekunder derefter igjen sættes i Forbindelse
med den atmosfæriske Luft. Paa denne Maade fremkommer der i hele
Rørsystemet, som er afhængigt af Normaluhret, Luftbølger, som bevirke, at
Viserværket bevæger sig; det har vist sig, at det selv med en Rørlængde af
3/4 Mil er tilstrækkeligt at have et Overtryk af omtrent 1 Atmosfære for at
fremkalde en paalidelig Bevægelse af Viserne.
Til et pneumatisk Uhrsystem hører der altsaa tre Hoveddele:
Central-uhret med Tilbehør, Rørnættet og Viserværkerne. Centraluhret med Tilbehør
udgjør tillige med Reservoirerne, Kontrolapparaterne og Luftpumperne, saa at
sige, Hjertet i hele Anlæget, det Punkt, hvorfra alle de Viserværker, der ere
satte i Forbindelse med Rørnættet, faa deres Bevægelse. Da Mængden af
den komprimerede Luft, der forbruges hvert Minut, er temmelig betydelig,
sker Luftens Fortætning ved Hjælp af lignende Luftpumper som dem, der
benyttes til Driften af Tunnelboremaskiner; de bevæges af en Dampmaskine,
fortætte Luften til 4 Atmosfærers Tryk og drive den komprimerede Luft ind
i Højtryksreservoirerne, der ere cylindriske Kjedler af Smedejern. Da
Uhrenes Drift imidlertid langt fra kræver 4 Atmosfærers Tryk, bliver Luften
atter expanderet, inden den kommer ind i Rørledningen. Højtryksreservoirerne
staa nemlig i Forbindelse med et Lavtryksreservoir, men man lader kun saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
