Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skydevaaben, Explosiv- og Tændstoffer, Fyrtøjer - Skydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYDEVAABEN.
547
overvundet Frankrig, begyndte den tyske Militærstyrelse strax at drage sig
de Erfaringer til Nytte, som man havde høstet i Krigen. Følgen heraf var
Indførelsen af en ny Feltskyts-Konstruktion i Aaret 1872. Den
Bag-lademekanisme, som indtil da var bleven benyttet i Preussen, og som bestod
i en Lukning med dobbelte Kiler, havde flere Ulæmper. For at undgaa disse
forbandt man de to Kiler til en og opnaaede nu at faa en større
Modstandsevne ved Skydningen, navnlig naar der benyttedes stærke Krudtladninger. Saaledes
fremkom den i hele det tyske Artilleri benyttede cylindro-prismatiske
Kilemekanisme til Bagladekanoner, der desuden anvendes i Østrig, Rusland,
Italien og fra 1876 i Danmark. Det nærmere om denne Mekanisme vil findes
i Opf. B. VII, 135.
Med Udviklingen af de svære Kanoner og Benyttelsen af stærke
Ladninger maatte nødvendigt følge en solidere Konstruktion af Lavetterne, for
at de skulde kunne udholde det stærke Tilbageslag, som ved Explosionen
overføres til dem fra Kanonen. I det tyske Feltartilleri indførtes der Staallavetter
efter Krupps System, og Trælavetterne blev lagte aldeles til Side. Disse nye
Lavetter bestaa af to [ ]-formede Vægge, der hver bestaar af et Stykke
Staal-blik, og som ere forbundne med hinanden ved Rigler og Tværbolte. Deres
væsenligste Fortrin er deres store Modstandsevne og deres Lethed.
Der er ligeledes blevet anvendt megen Omhu paa Konstruktionen af
Projektilerne. Det er disse i Forbindelse med det nye langt rækkende
Skyts, som nu om Stunder give Artilleriet dets store og ofte afgjørende
Betydning i Fægtningen. For at gjøre dette klart, maa det være os tilladt i
Korthed at rekapitulere Feltartilleriets forskjellige Skydemaader. Ved Siden
af Kardætskskudet, der har været anvendt lige fra Kanonernes første Fremkomst
og svarer til et Haglskud af et Gevær, anvendes Granat- og Shrapnelskudet.
Medens Granaten springer, naar den træffer Maalet, d. v. s. ved eller kort
efter det første Anslag, og dens sprængte Stykker sprede sig i alle Retninger
(men navnlig fremad til), springer Shrapnelen i Luften i en Afstand fra
Skytset, der vilkaarligt kan bestemmes, og spreder de Blykugler, den indeholder,
tragtformigt ud fremad og nedad, idet hver enkelt Kugle efter Sprængningen
fortsætter sin egen Bane med samme Hastighed, som det endnu ikke sprængte
Projektil havde. Medens det tyske Feltartilleri i 1870 kun var udrustet med
nogle faa, iøvrigt ret gode Forsøgshrapnels, overøste Franskmændene de tyske
Soldater med en sand Hagl af disse Projektiler, mod hvilke lav Dækning var
til ingen Nytte, da de jo sprang i Luften; de tyske Hære havde kun den slette
Konstruktion af det franske Skyts og den daarlige Betjening at takke for,
at Mandefaldet ikke blev saa stort, som det kunde ventes.
Imidlertid var Shrapnels umaadelige Fordele frem for alle andre
Projektiler aldeles evidente, og det ser ud til, som om den Tid vil komme, da
de ville, om ikke helt fortrænge Granaterne, saa dog stille disse i Baggrunden.
Endnu hører der til hvert tysk Stykke Feltskyts 3 Kardætsker, 10 Shrapnels og
20 Granater. Hvad Forbedringer af selve Projektilerne angaar, da var det
navnlig deres Vandring i Løbet, hvorom der maatte blive Tale; de Projektiler,
3.’)*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
