Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skydevaaben, Explosiv- og Tændstoffer, Fyrtøjer - Skydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
SKYDEVAABEN.
lide noget Stød ved Affyringen, er der ingen synderlig Fare for, at de skulde
explodere for tidligt.
Mere for Kuriositetens Skyld skulle vi her omtale et ejendommeligt
Projektil, som under Belejringen af Paris i 1870 gav de tyske Artilleriofficerer
noget at tænke paa, og hvormed selv Academie des Sciences en Tid lang
beskæftigede sig. Opfinderen af denne originale Konstruktion skød nemlig et
lille med et Projektil ladet Kanonløb ud af et større Stykke Skyts. Naar
nu den lille Kanon havde gjennemfaret en bestemt Bane i Luften, tændtes
dens Ladning og udskød det Projektil, hvormed den var ladet. Saadanne
smaa Luftkanoner ere bleven fundne indtil 9—10000 Fod udenfor Paris,
men hvor deres Projektiler var bievne af, lod sig ikke konstatere.
Medens Vægten af Skytset kun er taget meget lidt til, er Vægten af
Krudtladningen næsten bleven tre Gange saa stor som tidligere.
Krudtladningen i det preussiske Feltskyts af Konstruktion 1864 med et Kaliber af
9 Ctm. var saaledes P/s Pund, af Modellen af 1873 med samme Kaliber
derimod ikke mindre end 3 Pund, med hvilken Krudtladning man opnaaede
en Skudvidde af 21000 Fod.
Naar vi nn ville se hen til Forholdene hos Europas andre Stormagter,
ville vi finde, at de alle, paa en eneste nær, ere udrustede med Feltskyts
af Bagladesystemet; denne Magt er England. Det østrigske, russiske, italienske
o. s. v. (ogsaa det danske) Feltartilleri er, hvad Skyts angaar, paa nogle
Detailler nær, dannet efter tysk Mønster; kun England har paa Grund af
nogle Ulykkestilfælde, der indtraf med Bagladningskanoner, ment at burde
bibeholde Forladerne. De sammenlignende Skydeprøver, der ere foretagne
med Skyts af de to Systemer, ville imidlertid nok nødsage Englænderne til
at opgive deres Konservatisme i denne Henseende; Katastrofen paa
Panserskibet »Thund erer«, hvor en Forladekanon af sværeste Kaliber ved en
ubegribelig Skødesløshed blev ladet med to Ladninger ovenpaa hinanden, som
ved Explosionen sønderrev Skyts, Pansertaarn og Betjeningsmandskab,
kunde ogsaa nok bidrage meget til at vise Bagladekanonens Fortrin, thi ved
en saadan kunde en slig Fejl ved Betjeningen ikke ske.
Der er endnu en Slags Feltartilleri, som, hvor vel det just ikke er
fremkommet i de sidste Aar, dog skylder disse sin definitive Organisation, og
som tilsigter at gjøre Anvendelsen af Kanoner mulig i Bjergegne. Det er
de saa kaldte Bjergkanoner.
Lige som Hurtighed i Bevægelse er Hovedsagen ved det lette, ridende
Artilleri, for at det kan følge med Rytteriet, saaledes har ved Bjergartilleriet
den største Manøvreevne selv i et bjergfuldt Terræn været det ledende Princip,
man har fulgt ved Konstruktionen af det dertil anvendte Skyts. Denne Slags
Kanoner ere indførte i Schweiz, Østrig og Italien og ere særligt karakteristiske
ved, at deres Lavetter hurtigt kunne tages fra hinanden, hvorved det bliver
muligt i kort Tid at kunne skille Løb, Lavetvægge, Hjul, Axe og Vognstang
fra hverandre, pakke disse Dele paa Heste og Muldyr og atter hurtigt samle
dem, naar de skulle anvendes. Man er endogsaa gaaet videre og har for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
