Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skydevaaben, Explosiv- og Tændstoffer, Fyrtøjer - Skydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYDEVAABEN.
557
Fig. 447 og 448. Gevær med Bloklukning.
Hvad Skudhastigheden angaar ved de særlige (ogsaa de i Opf. B.
omtalte) Arter Skyts, synes det ældste, Gatlings Revolverkanon, endnu i saa
Henseende at indtage den første Plads; den udskyder 1000 Projektiler i
Minutet: derefter følger Palmcrantz’ Kuglesprøjte med 850, Montigny’s
Konstruktion med 350 og den franske Mitrailleuse med 125 Projektiler i Minutet.
Hotchkiss’ Revolverkanon bortskyder 30—150 Projektiler i Minutet. De
talrige sammenlignende Forsøg, der ere anstillede med Palmcrantz’ og
Hotchkiss’ Skyts, synes at maatte tilkjende det første Forrangen. Medens
Kardætsk-skytsets Værd i aaben Mark endnu bestrides meget, er det for nærværende
Tid anset som det mest virksomme Middel til Afværgelse af Torpedobaades
Angreb paa Panserskibe. Rusland bar derfor i sin Marine foruden let Skyts
indført firløbede Palmcrantzske Kuglesprøjter samt Hotchkiss’ og Gatlings
Revolverkanoner.
England benytter
Palmcrantz’ og
Gatlings Kanoner, de
sidste med ti Løb.
Den franske Marine
har bestemt sig for
femløbede
Hotch-kisskanoner. Italien
og Østrig har
Mon-tigny - Mitrailleuser
med 31 Løb, Sverig
fir- og tiløbet
Palm-crantzskyts og de
Forenede Stater
Gatlingskyts.
Tyskland har for kort
siden antaget et
Revolverskyts, som
er konstrueret efter Gatling- og Hotchkisskanonerne. I det danske Artilleri
har man, lige saa lidt som i Marinen, endnu bestemt sig for nogen bestemt
Art af Kardætskskyts.
Hvad Geværer angaar, da ere de i det væsentlige behandlede i
Opf. B. Foruden det der omtalte Tændnaalsgevær, Mausers, Chassepots,
Amsiers, Wänzls, Remingtons, Sniders, Werndls, Martinis og Werders Geværer,
som ere Hovedtyper paa de Lukningsmekanismer, der benyttes ved de nu
benyttede Bagladegeværer, er der, navnlig i Amerika, fremkommet et
Utal af Konstruktioner. Vi skulle her kun omtale et Gevær med lodret
opog nedadgaaende Bloklukning. (Smign. Opf. B. VII, 68). Det er en amerikansk
Opfindelse, der er væsentlig forskjellig fra de omdrejelige
Bloklukningskonstruktioner. Som Figg. 447 og 448 vise, der forestille Geværet i lukket og
i spændt (aaben) Tilstand, glider der i en Spalte mellem Løbets bageste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
