Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skydevaaben, Explosiv- og Tændstoffer, Fyrtøjer - Fyrtøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FYRTØJER.
571
Ved Remus’ Fyrtøj (Fig. 461) er den færdige Tændemasse anbragt
paa et Baand af Papir, som i sammenrullet Tilstand lægges ned i den nederste
Del af Lommefyrtøjet; Baandet føres frem ved Hjælp af et Hjul, og
Fæng-massen tændes ved Friktionen, der frembringes ved Drejning paa Laaget.
Den fremkomne Flamme tænder et Lys.
Helt forskjelligt i Udseende fra de beskrevne er Bertrands Fyrtøj
(Fig. 462). Den Ild givende Substans er her anbragt paa en cylindrisk Stang,
der er forsynet med regelmæssige Inddrejninger. Den lille Stang er indesluttet
i flere Hylstre og træder frem, naar der drejes paa en Skrue i den modsatte
Ende. Ved Gnidning paa ru eller ogsaa særligt præparerede Flader antændes
kun den udenfor Hylstret værende Del, og Stangen forbrænder derfor ikke paa en
Gang. I Grunden kan den betragtes som en Tændstikke, der kan benyttes
flere Gange. Satsen, der benyttes, er ogsaa den samme, som bruges til
Tændstikker.
Medens saadanne Apparater til Frembringelse af Ild, som de her
beskrevne, og utallige andre kun finde en ringe Indgang hos det store Publikum,
er det derimod forbavsende at se, hvilket uhyre Opsving Fabrikationen af
Tændstikker har taget i den sidste Snes Aar. Hvilket Omvæltninger er der
ikke sket med Hensyn til Maaden, hvorpaa Menneskene skaffe sig Ild, fra
den Tid af, da man slog Ild med Flintesten, og hvilken Velsignelse har det
ikke været for Menneskeheden, da man lærte at skaffe sig Ild paa den
næmme og billige Maade ved at afstryge en Tændstikke. Men lad os ogsaa
mindes alle de Lidelser, de arme Arbejdere maatte gjennemgaa, inden man
lærte at benytte det amorfe, ikke giftige Fosfor til Fabrikationen af
Tændstikker, og man maa være de Kemikere og andre Videnskabsmænd i høj Grad
taknemmelig, der gik i Spidsen for denne Omvæltning i Tændstikfabrikationen.
I flere Lande (saaledes ogsaa Danmark) er Salg af Tændstikker, hvortil er
anvendt de giftige Former af Fosfor, forbudt. Jönköping-Tændstikkerne ere
endnu stadigt den halve Verden over ansete for de bedste, og intet Steds
har man formaaet til Fuldkommenhed at kunne eftérgjøre dem. Vore Læsere
ville i Opf. B. V, 570 finde en udførlig Beskrivelse af Fabrikationen af
Tændstikker i Jönköping. Ved denne Fabrik tages der ved Forfærdigelsen
af Æskerne endog Hensyn til de Nationers individuelle Ejendommeligheder,
som benytte disse Tændstikker, idet man har lagt Mærke til, at Englænderen
ikke stryger en Tændstikke af paa samme Maade som Franskmanden, Tyskeren
ikke som Russeren o. s. v., Fosformassen anbringes derfor paa Æskernes
Sider paa forskjellig Maade, svarende til den Haandbevægelse, der bevirker
Tændingen, og som er forskjellig hos de forskjellige Folk. Tændstikkerne
imprægneres nu meget almindeligt med Stoffer, der bevirke, at den benyttede
Tændstik gaar ud uden at gløde.
I England og Amerika haves en Del pragtfulde Tændstikker, der give
en smuk og stor Flamme men ere for kostbare; de almindeligt
benyttede Svovlstikker ere meget slette ligesom i Frankrig, hvor der derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
