Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Belysning ved Lys - Lampebelysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
BELYSNING VED LYS.
lig dets Smeltepunkt, og efter Lysenes Størrelse. De Stearinlys, der for
nærværende Tid forekomme i Handelen, og hvis Værdi retter sig efter deres
Haardhed og Farveløshed, bestaa i det væsentlige af Stearinsyre (og
Palmitin-syre), der indvindes ved at forsæbe Fedt med Kalk og dekomponere
Kalksæben med Syre, og en passende Tilsætning af Parafin. Lys af Stearinsyre,
der indvindes af Palmeolie, kalder man Palmevoxlys. Man har endvidere
Parafinlys, der bestaa af Parafin med en Tilsætning af Stearin, dels for at
give dem et højere Smeltepunkt, dels for at forhindre dem i at krumme sig,
naar de brænde, samt andre Kompositionslys (Melanyl-, Millylys o. s. v.). Et
fortrinligt, men ogsaa kostbart Materiale til Lys er Hvalrav (Sperma
ceti, der findes i nogle Hulheder i Hovedet paa Spermacethvalen); det er
meget hvidt, glinsende og haardt og har en stor Lyskraft. Dette Materiale
anvendes dog paa Grund af sin Kostbarhed sjældnere til Fabrikation af Lys;
Spermacetlys benyttes navnlig i England og Amerika. Man fabrikerer ogsaa
Lys, som indvendigt ere forsynede med Kanaler paa langs, de saa kaldte
Kanallys; disse Kanaler tjene til stadigt at optage den Del af Materialet, der
smelter af, naar Lyset brænder, men som ikke bliver forbrugt til at ernære
Flammen. Den besværlige Drypning og Flyden ned langs Lysets Sider
und-gaas herved, og hele Massen af Belysningsmaterialet finder efter Haanden
Anvendelse, idet det lidt efter lidt udfylder Lysets hule Rum.
En væsenlig Omstændighed, der taler mod Belysning ved Lys
overhovedet, er den, at man ikke kan forøge Lysenes Lyskraft ved at give dem en
større Diameter eller ved at gjøre Vægen tykkere; vil man frembringe en
stærkere Lysvirkning, har man intet andet Middel end at forøge Antallet af
Lysene. For at gjøre Anvendelsen af Lys saa næm som muligt, har man
konstrueret forskjellige smaa Kl emm ein dr etnin g er, der uden videre kunne holde
Lys af en hvilken som helst Tykkelse fast i Lysestagen. Vi skulle ogsaa
nævne, at man har fundet paa automatiske Lyseslukkere, som kunne anbefales
Folk, der ere tilbøjelige til at sove ind uden først at slukke Lyset; en saadan
bestaar af et kort Rør, der kan skydes et passende Stykke ned om Lyset,
og hvorpaa der findes et Par smaa Klapper, der paavirkes af en Fjeder; naar
Lyset er brændt ned til det Sted, mod hvilket Fjederen hidtil har haft et
Støttepunkt, slaa Klapperne sammen og slukke Lyset. Vi have mere omtalt
disse smaa Nyheder for at vise, at man paa ingen Maade har været uvirksom
paa denne Belysningsarts Omraade, og at man ikke har ladet sig skræmme
af de to mægtige Rivaler, Lysene have i Lampe- og Gasbelysningen, men at
man tvært imod her som overalt i den industrielle Virksomhed har stræbt hen
imod Fuldkommenhed og søgt at faa det frem, som havde virkelig praktisk
Værd og var fordelagtigt.
Lampebelysning. Vore flydende Belysningsstofier faa vi fra alle tre
Naturriger. Man skælner imellem:
Ikke flygtige, fede Olier (Forbindelser af Kulstof, Brint og
Ilt), som opsuges ved Hjælp af en Væge, dekomponeres ved en højere
Tem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
