Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Lampebelysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
LAMPEBELYSNING.
af Belysningsmaterialet, dels skulde visse specielle Arrangementer formindske
Brandfarligheden, gjøre Tænding og Slukning næmmere, gjøre forskjellige
Detailler undværlige o. s. v. En af de vigtigste Dele paa vor Petroleumlampe
er Brænderen, da Flammens Dannelse sker i denne og Lampens
Præstationsevne væsentligst afhænger af dens Indretning, naturligvis dog under den
Forudsætning, at Lampens øvrige Dele harmonere med den. Vore ældre
Petroleumlamper var som oftest forsynede med en Fladbrænder. Ogsaa nu træffe
vi mange Lamper med flad Væge, og denne er da ofte dobbelt (Duplexbrændere);
ved Hjælp af forskjellige Forbedringer, navnlig i Henseende til Luftens
Tilførsel, kunne saadanne Lamper gjøre god Fyldest, naar man vil nøjes med en
mere beskeden og billig Belysning. Saadanne Fladbrændere benyttes ogsaa
til Petroleum-Kogeapparater. En langt stærkere Lysvirkning giver derimod
Rundbrænderen i sin nuværende mere fuldkomne Skikkelse, og den benyttes
derfor langt hyppigere. Den første Rundbrænder blev konstrueret i Slutningen
af det 18de Aarhundrede af Fysikeren Ar g and; den benyttedes da
naturligvis til fede Olier, men er senere bleven adopteret ved Belysning med
Mineralolier. Det var et af de største Fremskridt, Petroleumbelysningen har gjort,
da man begyndte at anvende denne Brænder. Ved de første cylindriske
Rundbrændere anvendte man først en hul Væge, der tjente som egentlig Væge, og
til denne var fastgjort en flad Væge, der opsugede Belysningsvædsken. I
Tidens Løb viste der sig imidlertid flere ülæmper ved saadanne Rundbrændere,
navnlig var det ubekvemt at benytte to saaledes sammenføjede Væger, og
man søgte derfor at forandre Rundbrænderen derhen, at Vægen i sin hele
Længde kunde være rund og i et Stykke; de anstillede Forsøg gav imidlertid
et daarligt Resultat. Man anvendte blandt andet flere flade Væger i en
Rundbrænder, men de Ulæmper, der klæbede ved den gamle Brænder, blev
heller ikke fjærnede paa denne Maade; fremdeles forsøgte man at anbringe en
Del mindre hele (ikke hule) Væger i en Kreds (et Arrangement, der i den
nyere Tid er blevet gjenoptaget ved de saa kaldte Mitrailleusebrændere,
der i den nye Konstruktion have mange gode Egenskaber); Skrueapparatet
blev imidlertid meget kompliceret ved saadanne Brændere, og man opgav
ogsaa disse. Efter mange Forsøg fandt man i den koniske Rundbrænder den
eneste passende og brugbare Konstruktion, ved hvilken det Problem kunde
løses, at fremstille en Rundbrænder, der i alle Henseender svarede til
Hensigten. Vi kjende disse Brændere under Navn af Kosmosbrændere. Her
benyttes en flad Væge, der formes til en rund ved at passere op gjennem den
koniske Skede, som optager Vægen; baade en indre og en ydre Luftstrøm
indvirke her paa Flammen, saa at denne faar tilstrækkelig Luft til at nære
Forbrændingen og ikke bliver saa stærkt afkølet, som Tilfældet er ved
Fladbrænderen. Indførsel af Luft i Flammens Indre sker paa en meget fuldkommen
Maade ved Schuster & Baer’s Rund- og Mitrailleusebrændere (Fig.
463), idet der mellem Ringen r paa Beholderen og det gjennemhullede Messingblik s
er anbragt en Luftkasse k, gjennem hvis Sideaabninger den indre Luftstrøm
føres til Røret b i Midten, hvorfra den træder ud dels gjennem Sideaabnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
