Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Gasbelysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GASBELYSNING.
585
Fig. 472. Fig. 473.
Apparat til selvvirkende Tænding og Slukning
af Gasblus.
paa Hylsteret, fordeler sig mellem Rørene og blandes lagvis med Gassen, der
strømmer ud af de enkelte Rør, idet den stryger igjennem Tænderne paa
Kammen n. Berøringsfladen mellem Luft og Gas bliver herved forstørret, der sker
en mere intensiv Forbrænding, og Lysstyrken bliver forøget. Kammen n’ tjener
ligeledes til at fordele Luften samt til at gjøre Flammen større. I en noget
modificeret Form kan denne Brænder ogsaa benyttes til Petroleum.
Gassen ledes som bekjendt til Konsumenterne igjennem Gasmaalere
eller Gasuhre; for nu at holde det Tryk konstant, under hvilket Gassen
strømmer hen til de enkelte Brændere, indskyder man, især ved private
Ledninger med et stort Antal Blus, i Ledningen bag ved Gasmaaleren en
Tryk-regulator; denne er enten en Klokkeregulator af lignende Konstruktion som
den, der bruges paa Gasværkerne, kun af mindre Dimensioner, eller en
Membranregulator (fugtige og tørre Regulatorer). Ogsaa ved isolerede Brændere,
navnlig ved Gasblus paa Gader og lign., som faa Gassen direkte fra
Gadeledningerne, benytter man smaa
Regulatorer, som regulere Forbruget og
have deres Plads lige under
Brænderen, oven over Hanen. Man har ogsaa
kombineret saadanne
smaaRegulatorer med selvvirkende Tænde- og
Udslukningsindretninger. Som
et Exempel paa et saadant
Apparat, der automatisk tænder, slukker
og regulerer Gasblusset, skulle vi i
Korthed omtale et, der er konstrueret
af Schülke i Berlin (Figg. 472 og
473). Gassen træder ind ved a og
kommer gjennem en Sidekanal hen
under Ventilpladen (Fig. 473), der
ikke løftes ved et svagere Tryk,
passerer derpaa gjennem Kammeret
c og det lille Knærør, ved hvis Aab-
ning den strømmer ud og afgiver den lille Tændeflamme. Hvis Gastrykket er
stærkere, løftes Ventilpladen (Fig. 472), Gassen passerer gjennem de nu
tilgængelige Aabninger « i Pladen ind i Kanalen d og saaledes til
Hovedbrænderen, hvor den tændes ved den lille Sideflamme; denne sidste udslukkes, da
dens Gasforsyning er afskaaren, idet Ventilen er bleven løftet. Naar Trykket
ophører, lægger Ventilpladen sig igjen paa Kanten b, saa at Hovedblusset
slukkes, og i samme Øjeblik tændes atter den lille Flamme. Reguleringen af
Gastrykket og dermed et konstant Forbrug af Gas opnaas ved, at Aabningen
ved d bliver snævrere, naar Gastrykket forøges og Ventilen løftes, medens den
derimod bliver større, naar der er et ringere Tryk. Blusset reguleres
endvidere ved en Skrue h.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
