Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Regulatorlamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING. QQ^
med en Spærhage, der griber ind i Hjulet e og derved er i Stand til at
standse Hjulenes og altsaa den øvre Kulholders Bevægelse.
Det vil nu ses, at naar Elektromagneten E svækkes, løftes det
oscillerende System i Vejret, Hjulene frigjøres, og den øverste Kulholder
synker nedad, hvorved Hjulene sættes i Bevægelse og den nedre Kulholder
løftes paa Grund af Vaucanson-Kjæden. Dette vedbliver nu, indtil Strømmen
er bleven saa stærk igjen, at Elektromagneten, ved at tiltrække sit Anker,
kan ophæve Virkningen af Spiralfjedrene R og derved standse Hjulene, indtil
Kullene atter ere brændte saa langt ned, at Strømmen svækkes og det samme
Spil kan gjentages. Som det vil fremgaa af Figuren, findes der end videre
et Apparat til at regulere Mekanismen efter Strømstyrken, ligesom det ogsaa
vil ses, at den øvre Kulholder er temmelig kompliceret, for at man kan
indstille det øverste Kul meget nøjagtigt, hvilket er af stor Betydning, naar man
benytter ensrettet Strøm.
Serrin har konstrueret flere Modeller af Regulatorer til forskjellig Brug
og da navnlig en meget stor Model til Fyrtaarne, i hvilken han benytter
firkantede Kul med en Side i Tværsnittet paa 15 Millimeter (over x/2 Tomme).
I denne Lampe er der da tillige taget særligt Hensyn til den anvendte stærke
Strøm, idet Vindingerne om Elektromagneten ere dannede af tykkere, ikke
isoleret Traad, for at Isolationen ikke skal beskadiges af Varmen; Spiralerne
ligge da saaledes, at de ikke berøre hinanden, og adskilles fra Kjærnen ved
en Glasmasse.
Saavel Serrins Lampe som de tidligere nævnte af lignende Art lide alle af
den samme ülæmpe, at nemlig Reguleringen af den Mekanisme, som regulerer
Afstanden mellem Kulspidserne, hvor Lyset fremkommer, afhænger af den
Strømstyrke, der hersker i Ledningskredsen. Af denne Grund var Muligheden
for en Deling af det elektriske Lys udelukket, m. a. O., man kunde ikke
indsætte flere Lamper i en Strømkreds, fordi Strømstyrken er afhængig af
Summen af Modstandene i alle Lysbuerne i Strømkredsen, og deres Modstand
kan være meget forskjellig; Strømstyrken kunde derfor heller ikke benyttes
til Regulering af de enkelte Lysbuers Længde. Da Lysstyrken aftager med
Kvadratet paa Afstanden fra Lyskilden, er det naturligvis mere fordelagtigt f. Ex. til
Belysning af Gader eller meget store Rum at benytte mange Lys med mindre
Intensitet end et med særdeles stor. Dette Princip, der ligger til Grund for
Delingen af det elektriske Lys, frembyder ogsaa den Fordel, at det meget
mildner de stærke Slagskygger, som dette Lys frembringer, og som paa mange
Maader kunne virke forstyrrende.
Det første vigtige Skridt i den angivne Retning blev gjort ved den
russiske Ingeniørofficer Paul Jablochkoffs Opfindelse i Aaret 1876. Hans
System, der er omtalt i Opf. B. III, 379, var for saa vidt epokegjørende,
som det var det første System, der tillod Deleligheden af den elektriske
Strøm, men det er nu i den Grad overfløjet af andre Opfindelser, at det
f. Ex.. paa Udstillingen i München i 1882 kun figurerede i et Par enkelte
Lamper, hvor man forbavsedes over, hvor uheldigt det tog ud sig ved Siden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
