Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Regulatorlamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING.
609
mange Strømme, som der er Forgreninger, og gaar, efter at de atter have
forenet sig, videre gjennem S med den samme Styrke, den havde fra
Begyndelsen. Her kommer den Lov i Anvendelse, som er fremgaaet af praktiske
Erfaringer, at Strømstyrken i de enkelte Forgreninger forholder sig omvendt
som den Modstand, den vedkommende Forgrening yder mod den
gjennem-gaaende Strøm. Da Modstanden i Ledningen afhænger af Ledningstraadens
Tykkelse og Længde, har man herved et Middel i Hænde til at variere den
(Modstanden) efter Behag. Hvis der f. Ex. i Ledningsgrenen as1 b i Fig. 492
var indskudt en elektrisk Lampe og i Grenen a s2 b var tilvejebragt en stor
Modstand i Form af en Rulle med mange Vindinger af en tynd Traad, vilde
disse to Ledninger regulere hinanden indbyrdes. Hvis Kulspidserne ere
meget nær ved hinanden og altsaa Modstanden i Lampen meget ringe, vil
den større Del af Strømmen gaa igjennem Lampen og den mindre gjennem
den kunstige Modstand i Sideledningen. Hvis der derimod er en stor
Modstand i Lampen, d. v. s., hvis Kulspidserne ere langt fjærnede fra hinanden,
vil Strømmen blive stærkere i Sideledningen. Hvorledes end Modstanden
maatte stille sig under Forbrændingen af Lampens
Kulspidser, vil den Strøm, der fra Foreningsstedet b
gaar videre, atter faa den samme Styrke, den havde
førend Delingen ved a, saa længe Strømmen i
Sideledningen kan faa Afløb uden at blive omsat
til Varme.
Den første, der benyttede dette Princip til
elektriske Lamper, var de Changy i Belgien;
der efter lod Dr. Werner Siemens i Berlin sig
patentere nogle paa samme Princip baserede Lamper
og udstillede en af dem paa Verdensudstillingen i Wien i 1873. Ogsaa
nogle franske Fysikere, Lontin, Fontaine o. fl. konstruerede saadanne
Lamper.
De efter dette Princip konstruerede Lamper ere de saa kaldte
Derivation slamper. Af disse ville vi kun nærmere omtale en enkelt, nemlig
B rush’s Lampe, da den sammen med hans Maskiner er bleven meget
benyttet; endvidere skal det blot nævnes, at Serrins Lampe, som nylig er
bleven omtalt, af Franskmanden Lontin er bleven omdannet til en
Derivationslampe saaledes, at den kan benyttes til delt Lys.
Brush’s Lampe er meget simpel i sin Konstruktion men ikke desto
mindre særdeles god; den har kun den Mangel, at Lyscentret ikke bliver paa
det samme Sted, men forandres efter Haanden, idet det nedre Kul er fast,
medens det øvre Kul ved sin egen Vægt følger efter, naar Afstanden mellem
Kullene bliver for stor. Lampen bestaar iøvrigt af en Ramme, der forneden
bærer det nedre Kul og foroven det øvre og herover en dobbelt Solenoide.
Begge Solenoidens Traadruller bestaa indvendigt af en tyk Traad, som danner
en Del af Hovedledningen til Kullene, og udvendigt af mange Vindinger tynd
Traad, der danner Biledningen, idet den er indskudt imellem Lampens to
Den nyeste Tids Opfindelser. 39
Fig. 492. Skematisk
Fremstilling af Lysets Deling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
