Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Regulatorlamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING.
617
Fig. 501. Sedlaczeks og Wikulills Lampe.
den kun tager ringe Plads i Højden; Jernkjærnen med sit Rør bevæger sig
her paa to Ruller, fordi den ligger horisontalt, men iøvrigt er Arrangementet
det samme som ved den foran beskrevne Lampe, idet Solenoiderne virke
lige saa godt i vandret som i lodret Stilling.
Pilsenlampen roses i høj Grad, og den har ogsaa den Fordel, at den
kan benyttes til alle Maskiner. Ved Udstillingen i Krystalpalladset i London
i 1882 var sex saadanne Lamper benyttede til Oplysning af Händel-Orkestret;
de forsynedes med Elektricitet fra en Schuckerts dynamo-elektrisk Maskine,
der blev dreven af et Damplokomobil. Strømmen, der gik igjennem Lampen,
var omtrent 9 Ampëres, den elektromotoriske Kraft 400 Volts og
Totalmodstanden omtrent 45 Ohm, Lysstyrken af
hver Lampe omtrent 2000 Normallys.
Efter dette System har Schuckert i
Nürnberg konstrueret sin Lampe, der ses i
Figg. 499 og 500. I denne Lampe ere
Kullene beregnede til at brænde i 8—10 Timer,
og Prisen paa den er for Øjeblikket
omtrent 190 Kr.
En Regulator, der i den senere Tid
stadig vinder mere og mere Terræn, og
som udgaar fra det samme Firma som
ovenfor omtalt, er Sedlaczeks og
Wiku lilis Lokomotiv- og Skibslampe
Figg. 501—503. Grundprincipet i denne
Lampe beror paa Anvendelsen af en Vædske
(Olie, Glycerin e. lign.) i vertikale Rør, der
staa i Forbindelse med hinanden og ere
forsynede med tætsluttende Stempler, der
bevæges op og ned med Vædsken.
Reguleringen kan udføres paa to Maader, enten
ved en Elektromagnet eller ved en
Centrifugalregulator. Begge Maader ere skematisk
fremstillede i Figurerne 502 og 503, medens Fig. 501 giver en perspektivisk
Tegning af Lampen.
De to Kulstykker ere fast forbundne med Stemplerne a og b og deltage
saaledes i Bevægelsen. Gjennemsnittet af Rørene er saaledes, at Stemplet a
med det positive Kul gjennemløber den dobbelte Vejlængde af Kullet, der er
i Forbindelse med Stemplet b, saaledes at Lyscentret kan blive paa samme
Punkt, idet Lampen er bestemt til en Maskine med ensrettet Strøm. Da
Stemplet a er det tungeste, vil det trykke paa Vædsken og derved hæve
Stemplet b saa højt, at de to Kul berøre hinanden; herved sluttes Strømmen
i Lampen, og Elektromagneten c, (Fig. 502) vil trække det lille Stempel cl
ud af Hanen e; derved forøges Rummet under Stemplet b, der altsaa vil
synke, medens Stemplet a vil forblive paa sin Plads, idet Aabningen, der forener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
