Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Regulatorlamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING.
621
Strømmen, finder man let Tykkelsen af de enkelte Stikledninger, idet man,
naar Diametren af Ilovedledningen er D og af Stikledningen d, bar
. , . iT Da m . rr d2 .. . n 1 / 1
Arealet =––-=–––––- eller d — D 1/ —
4 4 ’ m
altsaa naar m = 6 som paa Fig. 506, faar man
d — D 1/-^- = 0,408. D.
O
Fig. 506. Strømfordelingen
ved Gülchers System.
Fig. 507. Principet i Sclimidts Lampe.
Hovedledningerne éamles altsaa af 6 Ledninger og føres fra Maskinens
Poler forbi Lamperne, hvor saa en af Ledningerne ved den første Lampe
føres ind til denne, medens de 5 andre Ledninger
fortsættes til den næste Lampe, hvor den anden
benyttes o. s. f. indtil den sidste Lampe, hvor
altsaa den sidste Ledning knyttes til.
En ny Regulator, der paa Udstillingen i
München vakte en Del Opsigt ved sin simple
Konstruktion, var udtænkt af Schmidt i Prag. Principet
ses af hosstaaende Skitse (Fig. 507). Fra O gik Strømmen omkring de
3 Induktionsruller A, C og B, idet den fulgte den tykke Traad, og derfra
gjennem den øvre Kulholder, der stod i Forbindelse med B, gjennem
Kullene til b og tilbage til Maskinen. B og C
stod i Forbindelse med hinanden ved Tridser,
saaledes at B med det positive Kul bevægede
sig dobbelt saa hurtigt som C med det
negative Kul. Saa snart Strømmen var
etableret, dannedes Polerne som angivet 1
Figuren: A og B frastødte hinanden, og det
positive Kul løftedes altsaa, medens B og C
tiltrak hinanden, saa at det negative Kul
sænkedes og Lysbuen dannedes. Foruden
den tykke Traad gik der ligeledes en tynd
Traad fra O omkring A og C i samme
Retning som den tykke Traad og derfra omkring
B i modsat Retning af den tykke Traad.
Da Modstanden i den tynde Traad er meget
stor, vil kun en ringe Del af Strømmen gaa
den Vej, saa længe Modstanden ikke er for stor i Lysbuen; naar denne
voxer, vil mere og mere af Strømmen gaa gjennem den tynde Traad, Polerne
i B ville vendes om, og som Følge deraf vil den nederste Pol blive en Sydpol,
der tiltrækkes af A, hvorved Kullene nærmes til hinanden, Naar Modstandene
i Traadene ere vel afpassede, vil det ses, at Kullene altid holdes i en passende
Afstand fra hinanden, uden at der nogensinde vil ske en voldsom Bevægelse.
Principet i denne Lampe ses saaledes at være saa smukt og saa simpelt, at
man vel næppe vil kunne tænke sig en simplere Regulator.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>