Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Gløde- eller Incandescenslamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING.
623
Metallers Smeltepunkt ligger under 2000°; kun for Platin og Iridium ligger
Smeltepunktet højere; Kul har man ikke kunnet bringe til at smelte ved
nogen som helst Temperatur, man hidtil har formaaet at frembringe. Til
Glødelamper vilde derfor Platin og Kul mest fordelagtigt kunne anvendes; da
Kul imidlertid har en betydeligt større Udstraalingsevne og tillige er en
daarligere Leder end Platin, og man af denne Grund kan tage tykkere
Kulend Platinstænger, uden at Temperaturen derved lider Afbræk, maa man
absolut foretrække Kul i dette Øjemed.
Det første Forslag til en Glødelampe skriver sig vist nok fra Aaret
1838, hvor Professor Jobart fra Brüssel i »£e Courrier Liberal« fremsatte
den Ide, at et lille Stykke Kul, anbragt i et lufttomt Rum og benyttet som
Leder for en elektrisk Strøm, maatte kunne anvendes som elektrisk Lampe
med et fast og varigt Lys.
Hans Ide udvikledes videre af de Changy, der paa den Tid var
Ingeniør ved Kulminerne og som saadan særligt havde Interesse af at skaffe
et fuldstændigt farefrit Lys til Veje. I
1843 havde han sin første Lampe
færdig, som ses af Fig. 508: Lampen
var særdeles god til Experimenter,
men den havde ingen praktisk Værdi,
Kullet bestod af præpareret Retortkul
og var ikke tilstrækkeligt homogent.
I Aaret 1848 foreslog Straite at
benytte Iridium til Glødelamper; da
imidlertid dette Metal er meget dyrt,
er Lampen næppe praktisk, saa meget
mere som den ikke egner sig til delt Lys.
De Changy fortsatte sine Experimenter og fandt, at han kunde
benytte Platin til Lamper, naar Platinet ikke var rent men cementeret paa
samme Maade som Staal, der glødes sammen med Kulstøv. I 1858 tog han
Patent paa sin Opfindelse, men saa vidt vides blev den ikke benyttet?
I 1859 fandt Grev du Mon cel, at man til Glødelamper kunde benytte
Fibrene af forskjellige vegetabilske Stoffer, der først blev dyppede i Svovlsyre
og derefter forkullede.
De hidtil omtalte Lamper var kun Forsøg; først Edison i Amerika
lykkedes det paa en fuldstændig tilfredsstillende Maade at fremstille et helt
Belysningssystem med Glødelamper, og det kunde maaske være af Interesse
at høre hvad du Mon cel, en af vor Tids første Elektrikere, skriver i »La
Lumi ere Électrique« den 1ste Oktober 1881. »Alle disse Experimenter«, siger
du Moncel, idet han omtaler en Del Fysikeres Forsøg indtil Aaret 1879,
»var kun af middelmaadig Nytte, for ikke at sige uheldige, og da man i
1879 hørte Tale om den nye Kulglødelampe, tvivlede enhver Lærd og i
Særdeleshed jeg paa Troværdigheden af de fra Amerika kommende Meddelelser.
Trods dette holdt Edison sig ikke for overvunden; trods den heftigste
Mod
Fig. 508. De Changy s første Lampe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
