Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Gløde- eller Incandescenslamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628
ELEKTRISK BELYSNING.
Fig. 513. Swans
Glødelampe.
ring, der nærmest kunne henregnestilsamme Gruppe som Jablochkoffs Lampe,
samt Glødelamper med fuldstændig Forbrænding, der adskille sig
fra de tidligere omtalte Glødelamper derved, at de ikke ere lufttæt
indesluttede.
Til den først nævnte Art, altsaa til Buelamperne uden Regulering, maa
henregnes Clerc og Bureaus nlampe soleil«, der bestaar af to skraat stillede
Kulstænger, adskilte ved et Stykke Kalksten og indesluttede i en prismatisk
Blok af Kalksten. Foroven ere Kullene fæstede til Poltraadene, og forneden
ere de forenede ved et tyndt Stykke Kul, der glødes over, naar Strømmen
indledes, og tjener til at sætte Lyset i Gang. Lampen er saaledes meget
simpel og har som Følge deraf den Fordel at være billig; Pasningen er
ligeledes meget let; Kulstykkerne synke ved deres egen Vægt, og da de ikke
indesluttes i nogen særlig Mekanisme, kunne de være meget store,
saa at Lampen kan brænde
i lang Tid, hvis den ikke
tilfældigvis gaar ud; i saa
Tilfælde tændes den ikke igjen af
sig selv, ligesom ogsaa alle de
øvrige Lamper i samme Ledning
slukkes i samme Øjeblik, som
en af dem gaai’ ud. Paa
Udstillingen i Paris vakte den megen
Opsigt ved sit smukke Lys, sin
simple Konstruktion og sin
Prisbillighed. Paa Udstillingen i
München derimod var den ikke
heldig. Den benyttes ellers ofte,
saaledes f. Ex. den 13de, 14de
og 15de Juli 1882 ved Festen
i Paris, hvor Triumfbuens Façade imod Champs-Elysées var oplyst af 6 Lamper,
hver paa 500 Karcels Blus; Lamperne var anbragte i en Afstand af omtrent
125 Alen fra Triumfbuen men oplyste desuagtet denne særdeles smukt. I
London har der dannet sig et Selskab »Electric Sun Lamp and Power
Company« for at udnytte denne Lampe.
Af Glødelamper med fuldstændig Forbrænding tindes mange forskjellige
Arter, af hvilke der dog her kun skal nævnes en enkelt, nemlig Reyniers
Lampe, der maaske er den mest bekjendte. I Hovedsagen bestaar den af
følgende Dele: En tynd positiv Kulstang er fæstet til en Tværarm og anbragt
foroven paa en firkantet Messingstang, der ved sin egen Vægt kan glide ned
mellem 4 Ruller i Lampefoden. Det negative Kul har Form som en
cirkelrund Skive og holdes af en Gaffel, der er fæstet til den øverste Del af
Lampefoden, men fuldstændigt isoleret fra den, og kan drejes om samme.
Den positive Kulstang styres i sin Bevægelse af en lille Kobberrulle, der er
anbragt lidt ovenfor Kulskiven; imellem disse sidste to findes en tykkere
Fig. 514. Maxims
Glødelampe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
