Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Ledningstraade - Elektricitetsmaalere - Gadebelysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING.
631
Fig. 516. Elektricitetsmaaler.
gaar gjennem færre Modstandsruller end sædvanlig; fendvidere findes et
Fotometer med en deri brændende Normallampe, hvor Opsynsmanden kan se,
om Lysstyrken er den rette, idet han ved Hjælp af et Spejlgalvanometer fra
Tid til anden aflæser den til Lampen svarende Strømstyrke, der skal være
konstant.
Der staar nu kun tilbage at maale den af Konsumenterne forbrugte
Elektricitetsmængde, hvilket sker ved det i Fig. 516 viste Apparat; for
imidlertid at kunne forklare dette maa vi forudskikke nogle oplysende Ord.
Skærer man et eller andet Sted en Ledning igjennem, forsyner de to Ender
med en Kobberplade hver og dypper dem ned i en Opløsning af svovlsurt
Kobberilte, vil Strømmen, idet den passerer fra den positive Pol, opløse en
Del af denne Pols Kobber og afsætte en ligesaa stor Mængde paa den
negative Pol, og da denne Mængde netop er
proportional med Strømstyrken eller med den
Mængde Elektricitet, der er passeret igjennem,
vil altsaa det paa den negative Pol afsatte
Kobber afgive et bekvemt Middel til at maale
Strømstyrken.
I Tegningen findes saaledes to Glas
fyldte med svovlsurt Kobberilte, hver med
to Kobberplader af bestemt Vægt. Ved nu
eftei’ nogen Tids Forløb at veje Pladerne vil
man kunne se, hvor stor Mængde Elektricitet
der er forbrugt. Det ene Glas er forbeholdt
Kontrollen, det andet Glas Konsumenten.
Under Glassene findes en Lampe, der er
indrettet paa en sindrig Maade saaledes, at
den om Vinteren forhindrer Vædsken i
Maaleapparatet i at fryse; den er nemlig
som Regel ikke tændt, men indskyder sig
selv i Ledningen, saa snart Temperaturen gaar under et vist Minimum, og
begynder da at gløde, hvorved Temperaturen forhøjes. Lampen slukkes atter,
naar Temperaturen er naaet over dette Minimum; dette sker ved, at
Pol-traadene fra Lampen ere i Forbindelse med bøjede Metalstrimler, der trække
sig sammen paa Grund af Kulden, og ved en vis Temperatur berøre de
Kontakter, hvortil Ledningerne ere fæstede.
Det beskrevne System af Edison er baseret udelukkende paa hans
Glødelamper, ligesom man overhovedet til Husbrug kun vil kunne benytte
Glødelamper. Hvad derimod Gadebelysning angaar, ville Glødelamper (s. Fig. 512)
næppe kunne taale en Konkurrence med Buelamper, da det er mest fordelagtigt
at dele Lyset saa lidt som muligt, idet der altid gaar noget Lys tabt ved
hver enkelt Lampe, saa at Summen af Tabet bliver større, jo større Antallet
af Lamper er. Ved den elektriske Udstilling i München i 1882 var saaledes
Arcisgaden oplyst ved Glødelamper, idet to og to Lygter stod lige overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
