- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
633

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Gadebelysning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELEKTRISK BELYSNING.

633

Kandelabre; ved den ovenfor omtalte Belysning af Arcisgaden var
Kande-labrene c. 5^2 Alen bøje, en Højde, der er fuldstændig utilstrækkelig ved et
saa stærkt Lys som det, der fremkommer ved Buelamper.

Et interessant Forslag til Gadebelysning ved Reflexion blev i 1881
fremsat af Partz (Fig. 517). Da Forslaget imidlertid aldrig er bleven
praktisk udført, vil man vanskelig kunne bedømme det tilfulde, og man har
vel af samme Grund heller ikke Lov til paaForhaand at fordømme det, skjøndt
det ikke ser praktisk ud. Vort Billede forestiller en Plads, der er oplyst
paa denne Maade. Som det ses af Tegningen, er en stærk Regulator Lampe
anbragt i et dertil indrettet Rum under Jordens Overflade; Lyset fra Lampen
kastes fra en Projecteur gjennem en hul Cylinder paa omtrent 10 Fod, der
indvendig er hvidmalet. Lyskeglen, der udgaar fra denne Cylinder, kastes nu
tilbage og spredes fra en Reflektor, der er anbragt i en Højde af 130 til
160 Fod over Jorden. Formen af denne Reflector maa naturligvis afpasses
efter det Terræn, man vil oplyse. Det Stillads, der holder Reflektoren,
maa være af Jern og saa spinkelt som muligt, dels for Udseendets Skyld og
dels for ikke at kaste for stærk Skygge, men paa den anden Side maa det
være meget stærkt, da det skal modstaa Vind og Storm, der i en saa stor
Højde øver en stærk Paavirkning.

Partz fremhæver som Fordele ved sit System, at man kan benytte
meget stærke Lys, hvorved man undgaar Tab ved Delingen af Lyset; trods
det stærke Lys vil Øjet ikke tage Skade, da selve Lyskilden er skjult og
ikke kan ses; Tabet ved Reflexionen er mindre end det Tab, der fremkommer
ved matslebne Kupler; det elektriske Apparat er let tilgængeligt og kan
altsaa stadig tilses, ligesom Lampen endelig egner sig til at gjennembryde
Taage, der ikke kan modstaa denne uhyre Lyskegles Virkning. Kunne alle
disse Løfter bringes tørre i Hus, vil Systemet være fortrinligt.

Ved de nyere regelmæssigt byggede Byer i Nordamerika kan benyttes
en særdeles næm og billig Belysning, idet man kan bygge høje Taarne af Jern,
der altsaa kunne være forholdsvis spinkle, og i Toppen forsyne dem med
det elektriske Lysapparat, der da kan oplyse en stor Del af Byen. En
forholdsvis ringe Mængde af saadanne Lys, der hver især repræsenterer flere
Tusinde Normallys, kan da oplyse en hel By.

Allerede i Begyndelsen af dette Afsnit ere de Fordele omtalte, som
det elektriske Lys besidder frem for ethvert andet Lys, og, som det ses af
det beskrevne Belysningssystem af Edison, er Anlæget af et elektrisk
Belysningssystem i en By ikke vanskeligere end Anlæget af Gas; der kan derfor
næppe være nogen Tvivl om, at den elektriske Belysning efter Haanden vil
fortrænge Gassen, men det er ikke let at afgjøre Tidspunktet, naar dette vil ske;
thi dels kunne Lamperne endnu trænge til nogle Forbedringer, og dels ere
Omkostningerne ved Driften, om end mindre end ved andre Belysningssystemer,
dog endnu forholdsvis for store paa Grund af de Patenter, der for Tiden skulle
betales; dels endelig ere de indvundne Erfaringer endnu for faa til, at man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free