- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
636

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Elektrisk Lys i Miner, Jernbanevogne, Skibe, Theatre, Fyrtaarne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

636 ELEKTRISK BELYSNING.

den elektriske Strøm. Den elektriske Belysning af Jernbanevogne staar i
mange Retninger langt over en hvilken som helst anden Belysning, navnlig
paa saadanne Strækninger, hvor man kjører gjennem lange Tunneler, thi man
kan da ved blot at dreje paa en Hane frembringe Lyset, naar man nærmer
sig Tunnelen, medens man ellers maa have Lamperne tændte under hele
Rejsen, hvilket ikke alene er ubehageligt men ogsaa bekosteligt; endelig kan
man om Dagen frembringe den nødvendige Elektricitet ved at sætte
Akkumulatorerne i Forbindelse med en lille elektrisk Maskine, der drives af
Lokomotivet.

Om Bord i Skibe spille Glødelamperne ligeledes en stor Rolle, da
Skibets Bevægelse for andre Lampers Vedkommende gjør det nødvendigt at
benytte en Cardansk Ophængning, medens Glødelamperne kunne taale en
hvilken som helst Bevægelse uden at influeres deraf; navnlig ved de store
Passagerdampere er det heldigt at benytte elektrisk Lys, og det er derfor
indført i det mindste paa nogle af Inmanliniens Skibe.

Paa samme Maade som i Bjergværksgruber kunne de elektriske
Glødelamper ogsaa benyttes af Dykkere, da disse Lamper ere mindre farlige end
de af Denayrouge konstruerede, der paa Grund af den indeholdte
komprimerede Gas let kunne fremkalde farlige Explosioner. Fig. 519
fremstiller et Arbejde paa Havets Bund, hvor man ser Dykkerne, forsynede med
Telefonapparater, bevæge sig omkring paa den Pille, de ere i Færd med at
mure op; de arbejde i det stærke Lys af en elektrisk Lampe, der er
vandtæt indesluttet, saaledes at de ikke behøve selv at bære Lampen, hvad
der vilde hindre dem i deres Arbejde. Lampen er her ikke en Glødelampe
men en Duboscqs Regulator, der er indesluttet i en tyk Glascylinder af over 3 Fods
Diameter, og som kan oplyse en Flade paa over 40 Alens Gjennemsnit. Dette
System er af Bazin og blev for første Gang anvendt allerede i 1864 for at
undersøge Levningerne af Dampskibet Alabama, der var strandet tæt ved
Cherbourg.

Allerede i December Maaned 1881 blev »Savoy Theatret« paa »the
Strand« i London oplyst ved elektrisk Lys, nemlig ved Hjælp af 1200 Swans
Glødelamper, der blev forsynede med Elektricitet fra 6 Siemens
dynamoelektriske Maskiner; Lysstyrken af hver Lampe skulde være 15 Normallys,
men viste sig for de flestes Vedkommende langt mindre, saa at Installationen
næppe kunde betragtes som fuldt vel lykket. Langt mere vel lykket skal
Lyset være i det nye kongelige Theater i Chester, der i Slutningen af
December 1882 blev forsynet med elektrisk Lys efter Brush’s System. Som
det nyeste Forsøg paa Belysning af en Scene skal det anføres, at man i
Wien har oplyst Operaen ved Edisons Glødelamper; Forsøget er faldet
overordentlig heldigt ud.

Skjøndt man saaledes først nu begynder med at oplyse Theatrene med
elektrisk Lys, har man dog allerede i omtrent 25 Aar taget Elektriciteten
til Hjælp ved enkelte Skuespil, hvor det gjaldt om at fremstille særlige
Lysvirkninger, saa som Maaneskin, Solstraaler, Lynstraaler ja endog Regnbuen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free