- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
652

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Opvarming og Ventilation - Slutningsbemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

652

SLUTKINGSBEMÆRKNINGER.

med Vindledningen, for oven er den aflukket fra Luftbeholderen k, og gjennem
Kanalerne f staar den i Forbindelse med Luften i Værelset. Apparatet
opstilles i det Rum, hvor Luften skal forfriskes, og sættes i Forbindelse med
Vandledningen ved Røret n. Saa snart Vandet nu strømmer gjennem Brusen i
ned i Brusekanalen h, bliver som Følge af den Friktion, der opstaar mellem
Luft og Vand, Luften stærkt suget til af det fint fordelte Straalevand gjennem
Kanalerne /’; den rives med i Retning nedad gjennem Biusekanalen og drives
ind i Vindledningen og Luftholderen k, hvorfra den finder Udgang gjennem
Kuppelen o, der er gjennemboret med Huller. Hvis der anvendes koldt Vand,
finder der naturligvis en Afkøling Sted af det ventilerede Rum og omvendt
en Opvarming, hvis Vandet forud er blevet opvarmet. For at undgaa den
mindre behagelige plaskende Lyd af de nedfaldende Vandstraaler anbringes
paa de Steder,.Vandet slaar imod, Korkplader eller lignende.

Slutningsbemærkninger.

Idet vi nu have søgt at løse den Opgave, vi havde stillet os i dette
Værk, nemlig at give en Oversigt over de nyeste Opfindelser paa de
forskjellige Omraader, navnlig for saa vidt som de ikke allerede have fundet
Plads i Opfindelsernes Bog, skylde vi dog vore Læsere endnu at gaa lidt ind
paa den kunstindustrielle Bevægelse, der er ejendommelig for Nutiden, og
som i al Fald for en Mængde Industrigrenes Vedkommende har paatrykket
disse et eget Præg; vi mene ikke at kunne slutte dette Værk paa en bedre
Maade. Imidlertid giver et Tilbageblik paa Industriens og Haandværkets
Stilling i Nutiden ogsaa Anledning til nogle mere eller mindre materielle
Betragtninger, som vi ikke kunne holde tilbage men ville forudskikke paa dette Sted.

Under vor Behandling af de forskjellige industrielle Omraader i det
foregaaende har det ikke kunnet undgaas, at flere mindre Erhvervsgrene ere
forbi gaaede, uagtet man ogsaa i disse tydeligt ser den Fremadskriden og
det Opsving, som er sket i de sidste to Tiaar. Udviklingen gaar ogsaa i
disse ud dels paa at forbedre Raastofferne og Hjælpemidlerne, dels paa
at forskjønne det færdige Produkt. Lysten til Udsmykning, der i den Grad
ligger i den menneskelige Natur, at vi træffe den udviklet selv hos de laveste
Menneskeracer, har imidlertid i den senere Tid faaet en Betydning, der
grænser nær til Overdrivelse. Om det saa er Slagterne, pleje de jo at pynte
paa deres Kjød ved at skjære alle Slags Mønstre ud deri. Naar Kunsten
først har bevirket, at ikke blot Luxusgjenstande men ogsaa
Nødvendighedsartikler tildannes i en smuk Form og gives en tiltalende Udsmykning, ville
Maskiner strax forfærdige saadanne Gjenstande i tusindvis i samme Tid,
man tidligere brugte til at fremstille et Dusin; hvor tidligere færre mindre
Forretninger vare tilstrækkelige til med Haandkraft at fremstille en eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free