Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658
KUNSTINDUSTRIENS UDVIKLING I NUTIDEN.
daarligste Hjørne. 1 Nutiden begynder den at komme til Hæder og Værdighed
paany; dens Kakler farves brune eller grønne, gule eller graa, de males og
modelleres og fortælle atter i deres Fremstillinger enten om Livet i gamle
Dage eller om det bevægede Liv i den moderne Tid. Saaledes gaar det
med alt, hvad der tjener til Pryd for Mennesket og dets Bolig: det gamle
bliver atter nyt.
Kunsten og Naturen følge de samme Love. Hvad de vexlende
Aars-tider ere for Naturen, ere de vexlende Stilperioder for Kunsten. Enhver
Periode har sin Begyndelse, sin Udvikling, sin Blomstring og sit Forfald;
det er her som i Naturen kun en Omdannelse af Stof og Form, og det nye
Stof og den nye Form gjennemgaa den samme Udvikling. Saaledes er det
sket i Aartusinder, og saaledes vil det ske i Aartusinder.
Sjælden er det, at Kunst, Videnskab og Industri blomstre i den samme
Periode; som oftest har den ene Overtaget paa de andres Bekostning. Dog
fandt det Sted pa Perikles Tid i Grækenland og i Renaissancetiden i Italien.
Vor Tid har maaske noget tilfælles med begge disse Perioder: der er den
samme Søgen efter stadig Forbedring i Følelsen af Ufuldkommenhed, den
samme alvorlige Stræben efter at forstaa det oprindelige, efter at forstaa
Kunstens og Naturens Love i al deres Simpelhed.
Ogsaa har vor Tid en Fordel fremfor alle tidligere, nemlig de lette
Befordrings- og Meddelelsesmidler. Jernbaner, Dampskibe og Telegrafer
udbrede enhver ny Opfindelse med en ukjendt Hurtighed. Mange flere Mennesker
kjende nu end tidligere fremmede Sprog, Kulturen stiger Aar for Aar. Og
samtidig have vi en Rigdom paa Forbilleder, paa Motiver, som ingensinde
tidligere. Den græske Kunstner kjendte ikke synderligt udenfor den græske
Kunst; for den moderne Kunstner staar den mexikanske og japanesiske Kunst
til samme Raadighed som den græske. I den Henseende have de utallige
illustrerede Værker været af den største Betydning.
Vor Tids Kjendemærke er en Reproduktion af tidligere Tiders
Kunstejendommeligheder. Derfor har man med Rette bebrejdet den, at den ingen
ny Stilart har skabt, men samtidig har man udlet og haanet dem, der have
forsøgt noget saadant. Enkelte have troet, at den overhaandtagende Anvendelse
af Jernkonstruktioner skulde frembringe en ny »Jernstil«, som om det var det
raa Materiale, der kunde være det ledende og toneangivende i Kunsten.
Nej, vor Tid er en Overgangsperiode, hvor man ved et alvorligt Studium af
Fortidens Kunst og en stadig rigere Anvendelse af Kunsten i Industrien og
Ilaandværket forbereder en kommende Stilperiode.
Endnu for tredive Aar siden vare vore Privathuse smaa og mørke,
glatte og graa, uden Profilering, uden Fremspring og Balkoner, uden
Liniespil i Facaderne — og hvorledes er det ikke nu? Den Gang strøg man
Værelsernes Vægge med ensfarvede, lyse Farver, den højeste Pragt var
forgyldte Lister i Kanterne; og nu — nu straale Bygningerne udvendigt og
indvendigt af Farver og Guld, saa det glæder Øjet og gjør Sindet lyst. I lange,
lange Aar var Husgeraadet plumpt og formløst, tarveligt og fattigt i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
